NAVNET ER DAVIDSON, ANTHONY DAVIDSON Med ret til at dræbe, skulle det blive nødvendigt i den kolde Formel 1 verden, hvor man fødes med rundsave på albuerne. Men han er faktisk ikke spor drabelig, snarere kedelig og nørdet. Det interessante ved den unge brite er faktisk, at han opererer med en utrolig elegance og stilfærdighed. Alt imens alle andre holder øje med de store teams' stjernefrø midt i denne Silly Season på steroider, så kommer denne lille englænder stille og roligt ind fra venstre og presser en af Formel 1 feltets højest besungne talenter, Minardi manden fra downunder; Mark Webber. Jamen Davidson kørte jo af i begge Formel 1 løb hvor han var vikar hos Minardi, kan jeg høre den stille skeptiker jamre. Ja og hvad så. Han blev ansat som vikar, fordi KL Minardi vidste at både Hungaroring og Spa-Franchorchamps krævede talent. En substans som Alex Yoong ikke kender til i større grad. Anthony kunne i princippet have kørt sin bovlamme Minardi Asiatech PS02 ind i garagen efter de første 10 omgange, uden at nogen burde have undret sig. Det er slet ikke det det drejer sig om. For da den anonyme BAR testkører fik chancen for at give Minardis noget tvivlsomme malay, Alex Yoong, en pause så var det samtidigt en chance for at måle Webbers evner mod en talentfuld men samtidig noget grøn F1 testkører. Det er den samme unge Davidson, som nu har både Minardi, Toyota, Jaguar, Jordan og flere andre til at banke på sin dør, med frisktrykte kontrakter i hånden. Hvem havde troet på en så skyhøj karriereudvikling for den unge brite, efter bare to løb som vikar. Men hvad kan man forvente af et ungt stjerneskud, som vandt sin F1 debut i en West McLaren Mercedes Formel 1 Sølvpil. At McLaren så senere, takket være kontakten til BAR, brændte den unge brite af uden at informere ham er så en anden historie. FRA VUGGEN TIL KARTEN - I ET SPRING Mark Webber kommer heller ikke til at glemme navnet Davidson lige med det samme. Mens Webber har kørt Formel 3000, testet Formel 1 biler i efterhånden lang tid for Benetton og McLaren, kørt sportsvogne for Mercedes Benz i VM og på Le Mans, og derefter kørte en hel sæson for KL Minardi Asiatech i Formel 1, så har Anthony haft helt andre kår. Det tætteste Davidson har været på en underskrevet kontrakt med en hurtig racer, var da han testede en Team Kool Green CART-racer i USA 24. juli i år. "The Ant" forlod Formel 3 mens han var med helt til tops i kampen om titlen, for at koncentrere sig om sin testrolle hos British American Racing. Det var et modigt skridt for en så ung kører uden den store sponsoropbakning. Havde han været en typisk rig brasiliansk kører med voldsom sponsoropbakning, så kunne man måske kunne forstå det. Men for en halvfattig englænder, så er det simpelthen ”Do or Die”. For dog at se hvor tæt Davidson er på hans gode ven, landsmand og ærkerival - Mild Seven RenaultF1 køreren Jenson Button - så skal vi næsten starte med begyndelsen. Og begyndelsen tager sin start den 18. april 1979 i Hemel, Hempstead i England. Her ligger der en lille skrigende knægt i armene på en stolt mor, men grunden til han skreg var nok snarere savnet af en kart mere end en flaske varm mælk. Han ventede da også til den modne alder af otte år, før han i 1987 gav sig i kast med Cadet Mini Kart på Hunts Kart Club i Kimbolton. Allerede året efter vandt han sit første løb for klubben i Cadet Mini Kart klassen, og siden så Anthony sig ikke tilbage. Han deltog i 1988 i RAC MSA British Championships i sin Cadet Mini, og sluttede trods ringe erfaring på en samlet sjetteplads. Dette var startskuddet til en forrygende 1990 sæson, hvor han var med helt i front på den britiske karting scene. Han vandt løbet Champion Of Fullbeck i Cadet Mini Kart. Han vandt vinterserien i Lincolnshire Kart Club, han blev nummer to i TVS Cadet Super Prix og Silverstone Cadet Grand Prix. Han sluttede året af en samlet fjerdeplads i det britiske mesterskab S1 Series RAC MSA. MERE KARTING GULD END BUTTON OG WEBBER Det var her den britiske racerkører sammenslutning, BRDC, fik øjnene op for den håbefulde unge mand. De så hans store muligheder, tildelte ham den eftertragtede BRDC Rising Star pris og lovede at støtte ham i sin karriere. Derfor bærer ”The Ant” nu også deres våben på sin Formel 1 kørerdragt. En sidebemærkning til det hjemlige DASU kan så være, at man burde følge BRDC´s eksempel, for i langt højere grad at promovere de mange danske talenter. I 1991 rykkede han op i Cadet Super klassen, og han vandt alt hvad han rørte ved i de lokale serier. Han sejrede i Champion of Rye House, Champion of Kimbolton og Champion of Shenington. Men det mest imponerende skulle ske i 1992. Her vandt han et Playscape Pro-Kart indendørs karting event. Han slog den regerende engelske karting verdensmester, Martin Hines, fra absolut sidste plads på gridden. Samtidig deltog han i de engelske AbkC mesterskaber, hvor han kom på podiet med en bronzemedalje, efter et flot løb i sin Junior 100 TKM Kart. Frem til 1994 vandt han det ene lokale opgør efter det andet, og nu var han klar! Han vandt det engelske RAC MSA Junior mesterskab i sin Junior Britain Kart. Han blev også engelsk mester i AbkC Junior Intercontinental A serien (JICA), og eftersom han havde vundet begge engelske Junior titler - "The Double" - fik han den prestigefyldte Dave Ferris Cup. JICA mesterskabet genvandt han året efter, efter at han vundet syv ud af tolv løb. Men han var klar over, at skulle han videre så måtte han se at komme i gang med at køre race i rigtige formelracere. Derfor meldte han sig samme år under fanerne hos det legendariske Jim Russell Racing Drivers Course. Det viste sig, at det rå naturtalent kunne bære en lige så rå Formel Vauxhall Junior racer. LEGELAND HOS JIM RUSSEL RACING DRIVERS COURSE På kurset vandt han fra pole position Super One løbet, og da han skulle køre sit afslutningsløb på Jim Russell kurset vandt han da også dette suverænt. Dette imponerede alt og alle. Hans forbilledlige indsats betød også, at det senere Jaguar Racing ejede Pi Research sammen med Evesham Micros Karting gav ham et legat. Det stod efterhånden klart, at den unge mand fra Hempstead var bestemt for noget stort. Men han havde ikke sluppet grebet om kartingserien. For der var noget han manglede at gøre færdigt på internationalt plan. I 1996 blev han udnævnt til officiel kart fabrikskører for Fullerton International Racing Team i Formula A. Dette gav ham mulighed for at komme det sidste stykke. Han blev CIK/FIA vice-europamester, og han vandt CIK/FIA løbene Belgian Grand Prix, European Grand Prix og French Grand Prix. Som om det ikke var nok, så blev han også Belgisk Formula A Mester efter at have vundet fem ud af otte løb. Men det hele kiksede for The Ant, da hans kart svigtede ham ved FIA/CIK Formula A verdensmesterskaberne. Han var spændt som en fjeder, idet han var den eneste brite ved dette års VM. Da han skulle starte fra sin 3. plads på gridden, svigtede tændingen på karten under starten. Skuffelsen var enorm. I de følgende år fortsatte han med at vinde det ene internationale kart løb efter det andet. I flæng kan nævnes Asia GP på Filippinerne, hvor han også satte banerekord. Han blev Oceanien-mester ved samme lejlighed. I 1998 kom han helt til tops, da han blev fabrikskører for Biesse Kart i Italien. Han kvitterede for tilliden med at blive nummer to ved de åbne italienske mesterskaber. UOFFICIEL FORMEL FORD VERDENSMESTER 2000 I 1999 sluttede han sin lange og glorværdige kartingkarriere og satsede i stedet på Formel Ford. Han kan indtil dato pryde sig med at være den mest succesrige britiske kartingstjerne nogensinde. Igen skulle Anthony ikke have nogen til at holde ham i hånden ved de første løb, ordet indkøringsperiode eksisterer slet ikke inde i Davidsons hoved. Han startede faktisk året med at vinde sine seks første løb i rigtige racerbiler - fra pole position. Heraf fire løb i det lokale Kent County Formel Ford mesterskab. Han vandt i sit debutår Kent klassen ved Formula Ford Festivalen fra pole position. Festivalen kaldes også det uofficielle Formel Ford VM. Samme år vandt han også den engelske vinterserie i den mere moderne Formula Ford Zetech klasse. I 2000 fortsatte han sit angreb på Formel Ford kronen i Slick 50 FF Zetech TOCA mesterskabet og FF Eurocuppen. Under en af sine første testkørsler på Knockhill i Skotland var han hurtigst med en 53,9 tid, dette var en tiendedel langsommere end den tid Jenson Button havde sat da han kørte Formel Ford, og lå under Nicholas Kiesa's poletid fra 1999. Imponerende kørt af en rookie. De tidligere så tvivlsomme Duckham Van Diemen fabriksbiler var igen på toppen efter et par års blegnen. Hvilket gav Davidsons Haywood Racing team kamp til stregen. Anthony selv mente, at dette passede ham fint, da han så kunne køre uden pres i sin BIC Haywood Racing Mygale SJ100. Men han tabte desværre til sidst kampen om den engelske Formel Ford titel til den nuværende Jaguar Racing testkører James Courtney. Men Davidson vandt løbene på Silverstone, Croft, Donnington og Brands Hatch. Desværre havde Anthony ofte problemer med sten, der satte sig fast i gasspjældet ved fuld gas, hvilket afstedkom flere uhyggelige oplevelser på banerne. Mygale raceren havde ikke en chance, men det slog ikke Ant ud. Anthony vandt begge hovedløb ved Formula Ford Festival World Cup 2000, trods et bøjet stag i baghjulsophænget. Hermed var han nu uofficiel Formel Ford verdensmester! Han kørte som var han besat, og det gav udover sejren også en anden og langt større bonus for denne unge knægt. Han blev tilbudt en kontrakt til det yderst succesrige og ikke mindst Honda støttede Carlin Motorsport Formel 3 team, og han tøvede da heller ikke med at signe Trevor Carlins F3 kontrakt tilbud for 2001. Men det var ikke det bedste der skete det år. Langfra. TID TIL AT GØRE STATUS FØR F3 Anthony havde på det tidspunkt deltaget i 32 billøb, tager man kartløbene med så havde han kørt i alt 990 løb. I disse 32 billøb har han haft 21 podieplaceringer, 14 sejre, 13 pole positions og 12 hurtigste omgange. Dette er et CV, som taler sit eget sprog. Mod slutningen af året blev Ant inviteret med til et af verdens mest legendariske karting events, Bercy Karting Extravaganza i Bercy, tæt ved Paris. Her deltager mange af verdens største motorsportsnavne fra både F1, CART og WRC rally, og nu altså også Davidson. Heldigt, for han savner sin lille kart, den eneste racer der stadig kan sætte gang i hans adrenalin. Desværre gik det skidt i Bercy, og Davidson skylder en sjælden gang skylden på den sløve Rotax Max kart. Anthony kørte sine første meter i Carlin F3 raceren under en uofficiel test, og var straks hurtigere end Sato på den walisiske Pembrey bane. Sato lånte så Ant's telemetri, og var til sidst hurtigere end F3-rookien Davidson. ”At tænke på mesterskabstitlen næste år ville være at drømme. Det er umuligt i mit første år, men det er op til mig at finde farten for at være konkurrencedygtig, og det er jeg sikker på at jeg kan,” ræsonerede Anthony. "Det er overhovedet ikke som Formel Ford. Med Mygale raceren kan vinden være så slem, at det er nok til at dreje dit hoved sidelæns, som et vindkast når man kører på motorcykel. FF-raceren knager og rasler. Med F3 raceren er der ingen forstyrrelser, og bilen føles fuldstændig solid. Den er faktisk ret komfortabel og behagelig, og intet vand rammer dit visir når det regner." Davidson havde ved flere lejligheder aflagt besøg hos F1 teams under Englands Grand Prix på Silverstone samme år. Således blev han inviteret af Jonathan Williams til at overvære Williams' F3000 team Petrobras' slag i serien. Han mødtes også med Flavio Briatore hos Benetton Renault. Han havde bevist overfor medierne og motorsportsverdenen, at han var en af de mest talentfulde engelske racerkørere i nyere tid. Dette var det meget ansete engelske magasin Autosport enige i, og sammen med McLaren belønnede de knægten fra Hempstead med den legendariske BRDC McLaren Autosport Young Driver of the Year-pris. DRØMMETESTEN MED MCLAREN SØLVPILEN Ant's præmieskab bugner nu af store priser. Chris Bistow pokalen er nok stadig hans dyrebareste eje. Det første navn på denne pokal er Mike Beckwith i 1962. Det sidste er Gary Paffet i 1999. Ligeså øm er han over James Hunt trofæet, igen med berømte navne indgraveret: Denne gang med David Coulthard i 1989, fulgt af Gareth Rees, Olivier Gavin, Dario Franchitti, Ralph Firman, Jamie Davies, Johnny Kane, Darren Turner, Andrew Kirkcaldy, Jenson Button og Anthony´s gamle kartingven Gary Paffett. Præmien for BRDC McLaren Autosport Young Driver of the Year var £50.000 engelske pund, men Anthony var langt mere interesseret i den anden præmie: en Formel 1 test for West McLaren Mercedes. Som nævnt tidligere valgte McLaren at brænde Anthony af, uden på nogen måde at informere ham. Spørger man McLaren, så er testen stadig på tegnebrædtet. Men efter at den unge brite allerede i F3 dagene fik tæt kontakt med BAR Honda, så trak McLaren følehornene til sig. Et meget skuffende eksempel på, hvor iskold og kynisk F1 verdenen kan være for en ung håbefuld kører. Han blev kontaktet af British American Racing F1 teamet, og de signede ham hurtigt på en langtidskontrakt som officiel BAR F1 testkører. Teamet har dermed sikret sig et af de største engelske motorsportstalenter nogensinde, og planerne i Brackley går da også mod at give Davidson det bedst mulige afsæt i Formel 1. Han var garanteret otte testsessions i den hvide BAR racer i 2001. BAR teamchef Craig Pollock var sikker på den kommende succes: "Vi er overbevist om, at vi har fundet et 'outstanding' talent i Anthony." Den eneste kommentar man kunne opnå fra Davidson familien til BAR testsædet var: "Yes, yes, yes...!" Anthony tog med sin kæreste Joanna en tur til Finland ved nytårstide, og her finder de to hurtigt ud af, at finnerne i sandhed er flyvende: "Man tager en tur ned i det lokale finske supermarked, og man er måbende over hvad man der får at se! En bil kommer flyvende ind på parkeringspladsen, med fuld kontrastyring og laver en håndbremsevending ind på en ledig P-plads. Man forventer så at se Tommi Makkinen på vej ud af bilen….Men nej! Det er en eller andens 85 år gamle bedstemor, som går om til bagagerummet, og fisker sin rollator frem. Herefter tøffer hun ind i supermarkedet og handler ind...!" FORMEL 3 GREEN FLAG CHAMPIONSHIP MED CARLIN Davidson starter 2001 Formula 3 Green Flag Championship i sin nye Carlin Motorsport Formel 3 racer, med i serien er teamkammeraten Takuma Sato, Nicholas Kiesa i Prost Junior Team og regerende Formel Ford mester James Courtney for Jaguar F3. Sato missede F3 titlen sidste år til den nuværende BMW WilliamsF1 testkører Antonio Pizzonia. Så det er en hård opposition Ant er oppe imod. Ikke nok med at den lille japaner er teammate og samtidig ærkerival med Anthony, Sato er samtidig også testkører hos BAR. Ved runde 4 på Oulton Park starter Anthony fra sin første pole position. Efter et dramatisk race opnår i dagens første løb en flot tredjeplads bag vinderen Sato og Bruni. I det andet løb vinder Sato endnu engang, og Davidson snupper endnu en tredjeplads, og dermed dagens anden tur på podiet. Ved næste løb på Croft scorer Anthony sin første sejr med sin Dallara MugenHonda, efter at Sato kolliderede i en hidsig duel med Hayes. Dagens andet løb viste, at Ant er en fremragende regnvejrskører som kørte hurtigere end nogen anden i det våde føre. Men et stall på startgridden betyder, at han må nøjes med en tiendeplads, før det røde flag afslutter løbet. Dermed er kampen endnu mere intens, eftersom de begge stiler efter et Formel 1 sæde hos BAR. Han kæmper en sej kamp, men Sato viser sig at være en hård nød at knække. Ikke desto mindre sikrer The Ant sig seks sejre og seks pole positions mod Takumas 12 sejre. Japaneren vinder til sidst titlen som engelsk F3 mester, mens Anthony bliver europæisk F3 mester. Davidson slår dog igen, og vinder derudover det legendariske gadeløb Pau F3 Grand Prix og Spa ELF Masters. Dette til trods for at han aldrig havde kørt på nogen af de to baner før. Et voldsomt uheld under kvalifikationen til Macau GP betyder, Davidson må en tur på det lokale hospital, alt imens at Sato vinder begge heats. Disse F3 resultater sikrer samtidig Anthony en mulighed for at få en FIA superlicens, takket være de ændrede FIA regler. Men inden licensen kommer i hus, så skal han igennem FIA papirmøllen - igen! Desværre betyder en FIA regelændring, at Ant godt kan pakke sin kuffert op igen, efter at have glædet sig til sin debut F1 test. Han har kun en International B licens, og da FIA efter Raikkonen miseren har ændret kravene til en F1 testkører, der fremover skal have en International A licens, blev hans deltagelse i testen aflyst. Davidson kører sin F3-sæson uden sponsorer, efter at BIC forlod ham op til F3-sæsonen. Så enhver PR chance tages. Honda bad i stedet deres BAR F1-testkører snuppe et par omgange i den nye Honda Stream MPV på Brunthingtorpe banen, og efterfølgende vil pressen naturligvis have billeder af eventet. Men svaret fra Hondas HQ var: "Jeg ved godt det er et dumt spørgsmål, men hvem er Anthony Davidson...?" FORMEL 1 TESTDEBUT FOR BRITISH AMERICAN RACING Den 19. august 2001 mødes Davidson med ti BAR ingeniører som kom direkte fra Ungarns Grand Prix og hans helt egen BAR003 på italienske Vairano. Her prøver han for første at køre en BAR F1-bil, og han når ikke mindre end 515 kilometer. Dette svarer næsten til to GP løbsdistancer, hvilket er en ret rå debut for en F3 pilot som normalt kun kører en halv time ad gangen. Som en lille sidebemærkning kan det nævnes, at et F1 hjulophæng koster omkring 40.000 engelske pund, hvilket svarer nogenlunde til hvad en fuldt professionel Formula A karting sæson står i. Prøv at tænk over det, næste gang I ser en bukket Formel 1 racer i tv. "Tænk på hvor nervøs du nogensinde har været. Gang det så med fem! Så nervøs var jeg. Det var en fantastisk dag. Jeg nåede 515 km, og det føltes rigtigt godt! Det føltes ikke så hurtigt som jeg troede det ville. Jeg var i stand til at tage nogle af svingene med 280 km/t!" fortalte en jublende Davidson. Tvekampen mellem The Ant - eller The Prune (svesken) som teamet drillende kalder Anthony - og Sato spidser til, da Davidson begynder sine testkørsler for BAR. Første rigtige F1 test var da unge Anthony Davidson satte sig ned i BAR 003 raceren på Mugello 4. september 2001, hvor han nåede en omgangstid på 1.27.648 mod rutinerede Takuma Sato´s 1.26.351 i en identisk hvid BAR003. Sato har tidligere også testet for Jordan, og har derfor noget mere erfaring. Hurtigste mand var Ferraris Rubens Barrichello med 1.24.668. Teamet havde forventet at han ville nå 1.29 mærket, men at han nåede helt ned på 1.26 imponerede, eftersom det også var hurtigere end debutanten Kimi Raikkonens tidligere test af Sauber C20 raceren. Sato nåede selv kun 1.28 under sin debut på banen. Davidson sluttede dagen af med at spinde bilen rundt med 300 km/t, for at slutte med et brag i autoværnet. Men det var alligevel en god dag. BAR har jo en mindre hær af testkørere, som led i deres egen talentudvikling, og en anden af teamets mere erfarne testkørere hedder Darren Manning. Han testede sammen med Davidson på Mugello den 3. oktober og de følgende tre dage, for at få styr på den meget problematiske BAR 003 racer, som teamets faste kører, 1997 verdensmesteren Jacques Villeneuve, gerne så skrottet. Denne gang var Davidson med 1.26.738 efter ikke mindre end 73 omgange lige i hælene på Manning som kørte sig til 1.26.658. En forbedring på et helt sekund siden sidste test på banen. Naturligvis er teamets fokus på udvikling af nye dele til bilen, og testkørerens rolle er at køre runde efter runde og derefter videregive så nøjagtig feedback til teamet som muligt. Men samtidig er det også en chance for en ung og håbefuld kører til at profilere sig overfor BAR og Honda. Specielt når der er tre testkørere i samme team, så er der krig på kniven dem imellem. Det hjælper absolut heller ikke på denne stemning, at Sato og Davidson begge samtidigt kæmper indædt om F3 kronen. BAR-TVEKAMPEN MED TAKUMA SATO OG DARREN MANNING Dagen efter lå Anthony igen lige i slipstrømmen på Manning med 1.26.432. Igen havde Davidson forbedret sig med 0,2 sekund, mens en anden ung talentfuld brite ved navn Justin Wilson lå håbløst agterude i sin Jordan EJ11 med 1.27.617. Men stakkels Wilson havde sin kun anden dag i EJ11 raceren, den første regnede væk på Silverstone tidligere på året. Til sammenligning var unge Felipe Massa hurtigst med 1.25.228 i sin Ferrari-drevne Sauber C20. Den sidste dag på Mugello er som første dag i skole. Der er dømt talentdag på den italienske bane, og hurtigste mand var overraskende netop Justin Wilson med 1.25.397, efter ham lå Darren Manning med 1.26.174, en håbefuld indisk ex-Stewart F3 kører ved navn Narain Karthikeyan i Jordan lå på 1.26.310 og Anthony lukkede leddet med 1.26.563. "På dage som i dag, den tredje testdag, selvom jeg ikke kører, så kan jeg høre hvad der sker på banen uden at tænke nærmere over det. Så suger man information op som en svamp. At kunne lytte til Oliviers og Jacques' feedback er fantastisk, det samme gælder morgenbriefingen og debriefingen efter dagens arbejde. Det er alt sammen en fantastisk oplevelse, og jeg er meget glad for at kunne være i denne position og at kunne lære så meget så hurtigt!" Til hans forsvar skal det siges, at han testede 2002 dele til BAR004 hvorfor hans tid ikke helt kunne sammenlignes med de øvrige, der kørte på Suzuka spec. kvalifikationsdæk og næsten ingen fuel. Slutteligt røg hans Honda motor også i luften. Men dette til trods havde BAR set rigeligt, og Anthony var selv også godt tilfreds efter sin første rigtige Formel 1 erfaring. Hans nakke var dog så øm, at han knap kunne dreje hovedet. Der var ingen tvivl om, at fysioterapeuterne hos BAR havde en opgave foran sig. "Forestil dig, at der sidder en fed mand på din skulder mens du drejer. Og forestil dig så lettelsen når han forsvinder mens du kører ned af langsiden. Det var smertefuldt efter første testdag, og det påvirkede min koncentration. Men jeg er her for at udføre et stykke arbejde, og det skal passes uanset hvad!" VALGET MELLEM F3 KARRIERE ELLER F1 SATSNING 2002 var på vej med stormskridt, og det betød at Anthony skulle træffe et vigtigt valg, som kunne betyde mangt og meget for hans fortsatte karriere. Teamkammeraten, Takuma Sato, havde signet en fuldtids Formel 1-kontrakt med Jordan-Honda i oktober måned. Dette indebar, at BAR nu mistede en Honda-støttet testkører til ærkerivalen Jordan, der konkurrerede med BAR om Hondas gunst. BAR havde efter endnu et katastrofeår besluttet at satse på en enorm testindsats, og med Sato ude og Darren Manning og Patrick le Marie der samtidigt koncentrerede sig om andre racingprojekter, var der kun Davidson tilbage. Så han traf efter lang tids overvejelse og et enormt pres fra BAR beslutningen om at droppe sin fremragende Formel 3-karriere. Han stod ellers til at vinde den engelske F3-serie i 2002, nu da den regerende mester Sato var ude af billedet. Teamet havde, for at tækkes Honda, ansat Ryu Fukuda. Denne unge japaner var regerende fransk Formel 3 mester, og var en noget usleben diamant. Han havde absolut ingen erfaring med Formel 1, men teamet troede på hans rå naturtalent, og mente at han med tiden kunne bidrage med fyldig feedback på længere sigt. BAR i almindelighed og teamchef Craig Pollock i særdeleshed var henrykte. Anthony håbede bare at han ikke kom til at fortryde beslutningen. Kontakten til BAR og Carlin motorleverandøren Honda betød, at Carlin Motorsport ikke tog beslutningen alt for bittert op. Men de havde da gerne set en gentagelse af 2001 1-2 resultatet i mesterskabet - netop af nummer 2 i mesterskabet dette år, Anthony Davidson. Hovedsponsoren British American Tobacco var bestemt ikke imponerede over Craig Pollock, designeren Malcolm Oastler og deres totale mangel på resultater. De røde tal hjalp sjovt nok ikke på BAT's optimisme, eller mangel på samme. Derfor blev Pollock meget overraskende sparket ud af teamet, og erstattet af Prodrive chefen David Richards. Annonceringen af Davidsons nye job druknede i denne PR ballade under BAR004 launchen. BAR FORMEL 1-TESTER PÅ FULD TID Formel 1-testforbuddet som gjaldt fra en uge efter Japans GP og frem til årsskiftet betød, at Anthony havde mulighed for træne sin fysik til et år med fuldtids F1 testkørsler. Allerede 2. januar fløj han til de østrigske alper, hvor han skulle genoptage sin fysiske træning som han holdt pause fra under julen. Han var dog så heldig at indkassere en solid gang forkølelse op til afrejsen, men han holdt ved. Denne gang skulle det altså være. Det kommende års tid skulle han køre ikke mindre end 37 fulde testdage, som ville komme til at bestå af 2000 omgange på ni forskellige racerbaner spredt ud over hele Europa. Fra den første testdag på Circuit de Catalunya den 7. februar til foreløbigt sidste testdag den 6. september 2002 på Monza. Hans satsning med at droppe Formel 3 karrieren skulle vise sig at give pote. Han beskrev selv en F1 bil som en ottearmet blæksprutte, hvor man skal holde styr på alle otte arme, samtidig med at man skal tænke fremad mod mulige forbedringer. Det er ikke nemt at være testkører. Så tæt på æren, prestigen og den fuldendte motorsportskarriere. Men alligevel så langt væk, eftersom testkøreren altid er den anonyme mand i skyggen. Pokalerne ser man kun igennem en glasmontre. Anthony morede sig over, at han for mindre end 2 år siden tøffede rundt i en Formel Ford 1600 på Catalunya banen i Barcelona. Nu kørte han rundt i BAR 003 2001-bilen på tider, der lå lige i underkanten af Michael Schumachers 1.21.151 tider under GP løbet 2001. The Ant nåede under testen ned på 1.21.610, hvilket glædede ham meget. Lige indtil Antonio Pizzonia i sin Williams BMW efter 66 omgange hamrede ned på 1.20.033… Under en pause i sine testkørsler i Valencia blev Anthony begavet med den prestigefyldte BRDC (British Racing Drivers Club) pris som den bedst placerede engelske Formel 3 kører i det forgangne år. Derfor fik han Spencer Carrington prisen. Det skulle vare helt til 10. februar, før Anthony skulle prøve den nye BAR004 racer. Bilen som efter sigende skulle være den afgørende faktor for, hvorvidt Jacques Villeneuve ville blive i teamet eller ej. Indtil da havde Anthony moret sig over at være hurtigere end teammate Olivier Panis i 2002-bilen. Men 2002 ville blive et år, som Anthony Davidson sent skulle komme til at glemme. Fra at være en forholdsvis anonym F1-testkører fra British American Racing teamet, ville han snart blive tilbedt som en af 2003-sæsonens absolutte superstars. Anthony vidste selv intet om sin kommende stjernestatus, men i skumringen skulle snart stå en Formel 1 racer med hans navn på. 2002 tegnede i sandhed til at blive et spændende år.
				Skrevet af Aslak Vind aslak@f1journal.com CHECK ANTHONY DAVIDSONS HJEMMESIDE HER!!!