10 års jubilæms udgaven af Festival of Speed (Den 11. i rækken) blev afholdt i weekenden den 11., 12. og 13. juli i et vejr der ikke normalt forbindes med England om sommeren – nemlig dejligt varmt sommervejr.
Atter engang skulle Lord March prøve at overgå tidligere arrangementer og det lykkedes da også. Det store omdrejningspunkt på festivalen var Ford's 100 år i motorsport, hvilket blev markeret på sædvanlig overdådig vis med blandt andet et "springvand" der naturligvis ifølge denne skribent straks burde stilles op på Langelinie i København i stedet for det gamle skrummel, man forsøger at få restaureret i øjeblikket! Springvandet bestod af en række rør der stod nærmest lodret, hvorpå der var monteret 3 stk. Ford GT-40 fra den berømte finish i 1966. Der var naturligvis tale om modeller, så de rigtige, meget sjældne og meget dyre ægte GT-40 racere ikke skulle lide overlast. Men springvand hører jeg dig spørge? Joda, for at illudere regnsprøjt fra dækkene blev der med jævne mellemrum tændt for vandet, så det sprøjtede "autentisk" bagud... det vil sige opad. Det resulterende sprøjt ned på jorden blev flittigt benyttet af publikum til nedkøling, da temperaturen til tider sneg som i nærheden af 30 grader. En temperatur de enten ligblege eller heftigt røde englændere slet ikke magter.
Når vi nu snakker Ford i 100 år, så er der jo et par herrer, der igennem tiden har markeret sig stærkt i en sort Ford T. Ved du hvem? Gøg og Gokke naturligvis. Til lejligheden var Haurel and Lardy (sic) inviteret. Det kan jo nok nærmest oversættes til Gog og Gøkke, da vi nok er ovre i det morbide, hvis de "rigtige" Gøg og Gokke skulle møde op... Under alle omstændigheder dukkede de op med båthorn, Ford T og alle de rigtige "moves" som det vistnok hedder på dansk i dag. Ret underholdende.
Gog og Gøkke in action - © Flemming Hansen, F1Journal.com
At gennemgå det monumentale antal spændende biler, der dukkede op midt i juli, vil nærmest kræve en artikel i 12 dele, så det lige kan nås inden næste FOS - men det er nok at føre det lidt for vidt. Derfor vil vi kigge på nogen af de spændende biler og personligheder, man kunne være heldig at møde. Til forskel fra "rigtige" løb er fans og biler ikke adskilt af pigtråd, meterhøje hegn og hærdebrede vagter. Så det kan faktisk lade sig gøre!
At det ikke var racerbiler det hele vidner de næste billeder om. Det er nok ikke muligt at nævne én eneste af de såkaldte "superbiler", der ikke var til stede.
Om det så var Ferrari Enzo, Lamborghini Diablo og det der er endnu mere eksotisk. De var der alle.
Også den specielle sorte Enzo som Jay Kay fra Jamiroquai er indehaver af var der også. Men her måtte Jay Kay sande, at her var det bilen der var stjernen og ikke ham!
Modena for fuld udblæsning - en af mange superbiler - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Bentley fans var rigt forsynet. Udover en flåde af både gamle og nye gade Bentleyer var Le Mans Bentley'erne fra 2003 også til stede og de kunne begge køre!
Kørerne blev repræsenteret af Guy Smith og David Brabham.
Vor egen Tom K. var tilsyneladende ikke inviteret. "Man" foretrak den lokale mand frem for en 5 dobbelt vinder. Det var vist udtryk for lokalpatriotisme når det måske ikke er så fint i kanten.
Også en "adstadig" gade Bentley kan køres rigtigt "beskidt" - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Bentley nr. 7 på vej ned ad bakken - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Guy Smith sammenligner penne med en ung fan - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Men de sande stjerner er altid formel 1 stjernerne. Ganske som tidligere år, er McLaren, Ferrari, Williams, Jordan, Renault og BAR repræsenteret. I modsætning til Ferrari der normalt stiller op med diverse testkørere er Williams anderledes skruet sammen. Sidste år var Ralf Schumacher stjernen – men han blev i popularitet overgået i 2003 af selveste "The Bruiser from Bogota" - nemlig en vis Juan Pablo Montoya, der blev fulgt rundt af sin kone Connie. Juan Pablo er meget anderledes en Ralf. Hvor Ralf det meste af tiden sad og så halvmuggen ud i sin Williams, så rendte Montoya rundt og snakkede med andre kørere, prøvesad motorcykler, skrev autografer og i det hele taget var det svært at fange ham i et inaktivt øjeblik. Og hele tiden var medierne rundt om ham - ja som fluer om en kokasse. Men Montoya er showmanden over dem alle. Han gav den ét år gamle FW24 sådan en tur med burnouts og donuts, at der ikke var meget FW24 tilbage der duede da søndagen oprandt og det var testkøreren Dirk Müller der overtog bilen.
Montoya interviewes af Alain de Cadenet fra Speed channel- © Flemming Hansen, F1Journal.com
Montoyas arbejdsplads - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Lord March: "Så lille Monty, nu kører du ganske stille ud uden at lave larm... OK?" Montoya: "Tror du også på nisser og påskeharen?" - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Ferrarien blev kørt af Felipe Massa. Det var sidste års model og i modsætning til tidligere år var mekanikerne ikke meget for at skille bilerne ad foran tilskuerne. Man havde medbragt to stk. af 2002 modellen, hvilket ikke utænkeligt var for at undgå en situation som i 2002, hvor man for åbent tæppe blev nødt til at adskille 2001 modellen i hoveddele. Til stor interesse for en lille eksklusiv skare af tilskuere.. der ikke havde glemt kameraerne.
Felipe Massa på plads i Ferrari F1-2002 - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Altså den gang jeg kørte Ferrari, da... Rene Arnoux i samtale med Felipe Massa
© Flemming Hansen, F1Journal.com
Som gammel Tyrrell fan - fra de rigtig gode gamle dage, da kørerne hed Jackie Stewart og Francois Cevert er det en fornøjelse, at snakke med den lille Amerikansk familie Delane. Farmand Delane har for nogen år siden solgt sit firma, som han sikkert har fået en god pris for, så har han naturligvis opkøbt nogle gamle Tyrrell racere. Helt præcist 002 og 006 fra årene 1971 - 1973. Tilsyneladende har han også delvist finansieret restaureringen af 001, der er i Tyrrell familens ejerskab. Det var 001 og 006, der var medbragt i år. Farmand - og Jackie Stewart kørte i 001, mens sønnike kørte i 006. For at det ikke skulle være helt løgn, så var det i køredragter, der næsten matchede de gode gamle og hjelme, der kunne ligne nogle berømte fra dengang. Også pitpersonale og hjælpere var i klassisk lyseblåt med stor Elf reklamer. Suk - hvem der havde sådan en farmand!
Den helt igennem velpolerede Tyrrell 001. I forgrunden skimtes 006 samt en hjelm, der kunne ligne Francois Cevert. Læg mærke til pitbeklædningen. Ikke et øje var tørt! - © Flemming Hansen, F1Journal.com
En af de helt store oplevelser var at se de fantastiske Chapparal biler, der blev konstrueret af den legendariske Texaner Jim Hall, der også selv var til stede. Da Lord March er arrangør havde han så også mulighed for at køre i de fede biler. Naturligvis tog han rattet i en Chapparal!
Lord March gør klar til at køre ud i Chapparal 2E- © Flemming Hansen, F1Journal.com
Kun adgang for legender! Jim Hall med Stetson hat er manden bag de legendariske Chapparal biler. Herren med briller og lyseblå dragt er Phil Hill. Formel 1 verdensmester fra 1961. Endelig med ryggen til, er det Indy 500 vinderen Danny Sullivan - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Billedtekst: Johnny Herbert i den uheldige Audi fra Le Mans. Denne gang havde man husket at fylde benzin på - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Også den flerdobbelte motorcykel verdensmester i 500cc klassen - Mick Doohan -havde hevet den gamle læderdragt ned fra hylden. Denne gang skulle han "naturligvis" fremvise et antal Hondaer. Men det forhindrede ham dog ikke i at kigge på den i bedste fald besynderlige Dodge Tomahawk. Det er altså ikke lige en maskine man skal lave manøvreprøver med!
How do you lean the damn thing? Mick Doohan prøver den usædvanlige motorcykel med Viper V-10 motor. Den er stort set uanvendelig til at køre andet end ligeud... Det kan den til gengæld også gøre temmelig hurtigt - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Doohan og Dr. Mario Theissen fra BMW i samtale - © Flemming Hansen, F1Journal.com
"-and then the blonde said" - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Den side de fleste konkurrenter genkender af Doohan - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Prodrive havde udover en Subaru rallybil også en racer svarende til Jan Magnussen nye "ride" i ALMS med. Efter min mening en af de absolut smukkeste Ferrarier. GT udstyret har absolut ikke gjort den grimmere. "A lean mean fighting machine"! Og lyden... ok Corvetterne er heller ikke helt dårlige, men der er nu ikke noget så fedt som et godt 12 cylindret Ferrari brøl... vel?
Smækre linier, rød farve, brede dæk. Den går rent ind den der Maranello - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Og sådan kunne man blive ved i én uendelighed. Biler og "kändisser" i lange baner og ja så var der altså 157999 andre der havde fået den samme gode idé, til at mødes i en weekend omkring Lord Marchs lille nebengeschäft der hedder Festival of Speed. Intet mindre end små 25000 flere end i 2002. Der findes ikke noget lignende i denne verden, der kan måle sig med dette og man må sige at folk stemmer med fødderne. Det er ikke kun vejret, der lokker de mange tusinder af tilskuere til. Der er stemning og action fra kl. 9 om morgenen til kl.18. om aftenen – hver dag, til en pris, hvor de fleste kan være med. Hvis man får nok af at se på biler og kändisser, kan man tage de mange boder i øjesyn, der sælger alt fra stråhatte over bøger og bilmodeller, til din helt egen nye Bentley. Så husk kreditkortet. Med al respekt så er et standard formel 1 løb en umådelig trist affære, med ultrahøje billetpriser, "Bernie boder" med overdrevent dyrt merchandise og om søndagen umådeligt lidt action for pengene. Har du først været til "havefest" hos Lord March så finder man ud af hvor sjovt man egentlig kan have det ved "bare" at kigge på biler på en meget stor græsplæne. Jo, der er også en golfbane, men jeg tror ikke, at det er muligt at lave en "pay and play"... 2004 roll on!
Måske et emne at vurdere for Frode Munksgård? March familiens ydmyge bolig - © Flemming Hansen, F1Journal.com
Skrevet af: Flemming Hansen
Flemming@f1journal.com
