F1JOURNAL.COM
/ F1 POTRÆT / ARTIKEL
VITANTONIO LIUZZI – FERRARIS NÆSTE STJERNE? Den nykårede Formel 3000 mester er blevet en meget varm kartoffel for magthaverne i Formel 1, efter han i en Team Arden Red Bull racer har formået at sætte alt og alle på plads i årets mesterskab, og samtidig fået gjort sig bemærket overfor alle de helt rigtige teamchefer. Således siges det, at Frank Williams, Ron Dennis, Flavio Briatore og Jean Todt alle stod på nakken af hinanden for at skrive langtidskontrakt med Liuzzi, da det blev klart for enhver; her har vi en italiener med stjerneformat. Og derfor skal Liuzzi i Formel 1, og det fordi han skal blive til noget stort! Med 7 sejre og to
andenpladser har Liuzzi gjort rent bord i F3000 serien i år, og
fejrede fornemt sin titel med en sejr på Monza foran sit hjemmepublikum.
Der var aldrig nogen reel konkurrent til Liuzzi, så akkurat som
Michael Schumacher har gjort det i storebrorserien, kørte Liuzzi
disciplineret og bragendes hurtigt titlen hjem. En stilsikker ung italiener
har ikke sat ét forkert ben hele året, og det har fået
hovederne til at dreje på samtlige teamchefer i Formel 1. En varmt
kartoffel i et spil om at blive den næste stjerne i Formel 1,
og samtidig for teamcheferne en opgave der består i at undgå
modstanderne får opsnappet den næste potentielle storstjerne.
Räikkönen og Alonso er de umiddelbare fremtidige stjerner,
og mens ingen betvivler deres naturtalent er der heller ingen der tør
sige andet om Liuzzi. Han har farten og med den rette træning
vil han utvivlsomt nå meget langt, også i Formel 1. Derfor
er det meget naturligt Ferrari har gjort hvad de kunne for at få
fat i ham; således de kan få ham formet til at overtage
det sværeste sæde af alle i Formel 1: Arvtager til Kong
Schumacher hos Ferrari! HAN SKAL
IKKE KASTES FOR LØVERNE Det samme kan siges
om briten Anthony Davidson. Også han blev kaldt den næste
store stjerne, og briterne øjnede en ny Hill eller Mansell det
samme sekund en teamchef begyndte at nikke i Davidsons retning. Han
fik en umulig opgave tilbage i 2002, da han som vikar for malaysiske
Alex Yoong skulle køre et par løb for KL Minardi Asiatech.
Stakkels Davidson var slet ikke fysisk klar til Formel 1, og armene
gav da også op begge gange. Davidson viste han havde farten, men
igen en ung kører der nærmest blev tvunget ned i cockpittet
før han var klar. Den vanvittige hunger efter nyt talent havde
nær forkrøblet Davidson før han overhovedet kom
i gang. Nu er han testkører, får lært banerne om
fredagen og viser god fart, selvom det måske er en anelse misvisende
da hans motor med garanti har lidt flere hypper end Buttons, da den
jo kun skal klare fredagen ud. Således skal Liuzzi via sit samarbejde med Red Bull nu køres i stilling hos Sauber, eller Jaguar, og via en semihemmelig kontrakt med Jean Todt hos Ferrari hele tiden forbedre sig, enten som testkører eller som regulær Grand Prix kører, indtil han i 2007 overtager tøjlerne i Ferraris bil nr. 1 efter Michael Schumacher. Liuzzi er nemlig sponseret af Red Bull og en del af deres juniorteam, hvor også navne som Mathias Lauda og Federico Montoya findes. En gruppe af unge kørere, mest østrigere og tyskere, der får støtte af energidrikgiganten – og som naturligvis har en fordel når der skal skabes kontakt til for eksempel Sauber-Petronas. For Sauber kører jo med Red Bull som storsponsor, og de vil utvivlsomt gerne se en af deres unge poder i netop sådan en racer! Den kontakt er blevet
skabt i form af en test i september måned 2004, hvor Vitantonio
Liuzzi får muligheden for at vise sit værd i en Sauber racer.
Han var til sædeaftrykning d. 6. september, og testede så
en Sauber Petronas C23 på den sydspanske Jerez de la Frontera
bane torsdag d. 16. september. Torsdag d. 16. september
oprandt dagen så for Vitantonio Liuzzi. På Jerez de la Frontera
banen, ironisk nok helt alene sammen med Ferraris Michael Schumacher;
manden om hvem man spår Liuzzi bliver arvtager til engang i 2007.
Liuzzi fik en noget skæv start på formiddagen da banen ikke
var helt optimal, så tiderne blev ikke særlig gode. Det
hjalp dog som banen blev varmere i løbet af eftermiddagen, og
Liuzzi fik nogle omgange under bæltet. I løbet af den torsdag
blev det til i alt 60 omgange for italieneren i sin Sauber-Petronas
C23 racer, og den hurtigste omgangstid blev på 1:18.945. Ikke
just imponerende når man tænker på at Felipe Massa
dagen forinden satte en tid på 1:16.812. Ikke desto mindre fik
Liuzzi kørt en masse omgange, og fik lært Sauber holdet
at kende en smule. Hos Sauber-Petronas var den tekniske direktør Willy Rampf i hvert fald ganske godt tilfreds med Liuzzis tekniske evner, som han fandt nyttig for ingeniørerne. Han fik endda lov til at være med til at udvikle Bridgestone dækkene forud for Kinas Grand Prix. Rampf erkendte dog, at én dag måske ikke er nok til at vurdere Vitantonios evner, men der blev naturligvis ikke offentliggjort noget om hverken en ny test, kontrakter eller andet. LIUZZIS
KARRIERE FREM TIL OG MED 2004 Således kommer
han i 2002 til at køre Formel Renault, vinder i det internationale
F3 løb på Imola banen og sikrer sig sin test med BMW WilliamsF1
sammen med Giorgio Pantano. Han tester også med Coloni Motorsport,
hvor landsmanden Pantano samme år kører i Formel 3000.
Testen er frugtbar og året efter overtager Liuzzi Pantanos sæde
hos Coloni Motorsport. Her høster han en serie andenpladser,
tager en enkelt Pole Position og bliver nummer fire i serien. Han er
den højest placerede rookie og vinder fortjent ”Rookie
Of The Year” prisen, og kan året efter tage sædet
hos det bedste hold; Team Arden International. LIUZZI SKAL
GØDE VANDENDE I 2005 … En ting er sikkert.
Vitantonio Liuzzi har ikke set sin sidste Formel 1 siddebrønd.
Han får mange timer fremover nede i cockpittet med kulfiberrattet
og de mange knapper foran sig. På papiret ser det ikke så
tosset ud. Han har talentet, er italiener, har kontakt til Sauber og
timingen passer nærmest perfekt til han kan overtage rollen som
førstemand hos Ferrari når den nuværende tyske model
takker af. Nu skal han bare sørge for det hele falder på
plads i den rigtige rækkefølge, og så er Liuzzi måske
en kommende stjerne i Formel 1. Måske endda en kommende verdensmester?
Kun tiden vil vise om Vitantonio får drømmen opfyldt og
bliver en magtfaktor i sporten. Jeg glæder mig i hvert fald til
at se ham få chancen, og det skal han nok få! |
||||