F1JOURNAL.COM / F1 TEKNIK / ARTIKEL


BAR LYKKE?

LETTERE, LAVERE, MINDRE OG HURTIGERE END NOGENSINDE!
Lucky Strike B.A.R Honda mener selv at de er i stand til at give de tre top teams I formel 1 kamp til stregen med deres helt nye BAR 006 racer, der blev vist frem for første gang til den samlede presse på Barcelonas Circuit de Catalunya. Den nye racer skulle markerer endnu et betydende skridt fremad - et skridt teamchef David Richard forudser vil give B.A.R. mulighed for at kæmpe om podiepladser med større regularitet end tidligere. Når alt kommer til alt er det kun blevet til 2 podiepladser siden BAR teamet til andre teams store fortrydelse og slet skjulte gnækken ikke opnåede sejre – endsige podiepladser i debutåret i 1999 på trods af nogle ret skråsikre udtalelser fra Craig Pollock og Co. Men B.A.R. i 2004 er et helt andet team end den gang i 1999. De gamle nøglepersoner er væk – den ene mere uværdigt end den anden må man sige. Det næstsidste link til den gamle garde, var den efterhånden overvurderede og overbetalte Jacques Villeneuve der i løbet af 2003 mere og mere blev sat i skyggen af den hurtige og mere driftsikre og ikke mindst lønudgift minimale Jenson Button. Det blev et uværdigt exit før Japans Grand Prix for den tidligere verdensmester fra 1997 – og hvis vi ser ham i en F1 racer mere er det nok til en væsentligt lavere hyre. Han er ingen kører der som Schumacher er i stand til at samle et team og skabe det som han har gjort hos Ferrari siden 1996. Villeneuve er en spektakulær kører, der var heldig at sidde i en racer fra Adrian Neweys hånd, testet og udviklet af Damon Hills hånd. Jock Clear er stadig tilbage i teamet som ingeniør for Jenson Button.


Michelindæk og aerodynamiske 'tweaks'. Men er det nok? Copyright BAR Media

DESIGN
Der skal ikke herske nogen tvivl om at B.A.R. i Geoff Willis har en fænomenal designer. Man ser elementer der går igen fra tidligere års Williams racere og det er ngen tilfældighed, da Geoff Willis netop kommer fra Williams (før 2003 sæsonen). Det er et typisk Willis træk at have de vandrette 'sværd' lige foran kølerindtagene på begge sider af cockpittet. Det er en anden tanke end f.eks. Ferraris 'bargeboards' der er lodrette og sidder langs cockpit siderne. Willis har også beholdt center monteringen af de forreste stræberarme, så det umiddelbart kun er McLaren, og Williams der i 2004 følger vejen med dobbeltkøl princip.

Den relative succes med sidste års B.A.R. 005 var resultatet af en væsentlig forbedring i den standard alle komponenter blev fremstillet. Dette resulterede i at teamet endte som 5’er i stedet for den lidet flatterende 8. plads fra 2002. B.A.R. Honda 006 er en videreudvikling af 005, hvor der ud over højere teknisk standard også er blevet plads til nytænkning.

Det nye chassis er stivere og har et lavere placeret tyngdepunkt. Ligeledes er akselafstanden formindsket i en forsinket reaktion på sidste års nye regler omkring kvalifikation. Benzintanken er derfor blevet mindre. Men den største nyhed omkring 006 er gearkassen der er i carbon komposit og kombineret med smalle letvægts gearkranse repræsenterer dette er kraftig vægtreduktion i bagenden af raceren. Der er naturligvis også gennemført vægtreduktioner i andre dele af raceren ved udbredt anvendelse af ‘metal matrix composite’ samt simplere interne ophængs komponenter og med et bedre integreret hydraulisk system.

En carbon gearkasse har vi jo hørt om før. Den første Stewart fra 1997 havde en sådan og det var absolut ikke en ubetinget succes. Men konceptet er bragt videre gennem de mellemliggende år, hvor større og større dele af gearkasserne hos de største teams ændres til carbon. Ferraris nyeste gearkasse bruger en carbon metal mix, der giver er lettere gearkasse, men næppe så let som en i fuld carbon. Problemet bliver bare at få det til at holde…

Den nye motor og chassispakke giver som tidligere omtalt en kortere akselafstand og den aerodynamiske pakke er ganske som sædvanligt blevet optimeret og tilpasset de nye regler på det område.


Bagvinge med McLaren lignende detalje med udskæring. Copyright BAR Media

PAKKEINDHOLD
Der skal ikke herske nogen tvivl om at det blandt andet er B.A.R. og ikke mindst Jenson Button der har domineret overskrifterne i især de Britiske medier. Talrige gange har vi set den ‘tweakede’ og smart sorte 2003 B.A.R. 005 med dele fra 006 sætte hurtige tider. Det er absolut ikke stoppet med 2004 udgaven. Jenson har sat den ene lyn tid efter den anden. Men er der substans i det? Er det ikke i virkeligheden et team, der søger sponsorer, desperat opmærksomhedssøgende inden nyhedsstrømmen fyldes - og blokeres - med Schumacher, Ferrari, Montoya, Ferrari, Raikkonen, Ferrari og så videre?

Det vil jo vise sig i løbet af forårets første løb. Viser de intet der, så er svaret givet allerede… Men…B.A.R kan have flere jokere i ærmet.

  • Michelin – kan vise sig som et es. Michelin forsyner alle topteams undtagen Ferrari. Dvs. mere udvikling med de bedste teams. Når det regner på præsten… Men – og der er altid et men. B.A.R. 006 designet blev startet inden Michelinkontrakten var i hus. Den sorte mellem bil blev derfor brugt til at finde ud af hvilke tillempninger der er nødvendige for at for 006 til at rulle på de franske dæk. Det kan vise sig at være noget der spiller den potentielle fordel ved Michelin B.A.R af hænde igen. Det vil vise sig.
  • Den tredje bil. En ny regel i 2004. De 6 ‘dårligste’ teams i 2003 kan om fredagen køre med en 3. Bil, der der kan køres af den moderat erfarne testkører Anthony Davidson. Men det kommer dog an på hvor mange dæk hvert team må bruge. Det er jo sparetider, så kun et begrænset antal dæk vil være til rådighed.
  • Exit Villeneuve. Den tidligere verdensmester var en særdeles tung post på B.A.R. teamets budget og David Richards lægger ikke skjul på at de penge meget belejligt bliver brugt til Geoff Willis design og udviklingsteam istedet.


Smukt skulpturerede sidekasser - men lige knapt så avancerede som Ferrari og Williams. Copyright BAR Media

  
Frontvingen virker ikke så avanceret som hverken Ferraris eller Williams - men det skal man nok ikke lægge så meget i, da det sjældent er andet end opdaterede 2003 enheder der er påsat 'launch' modeller. Det skal nok forventes at der vil dukke enheder op med særdeles spændende snørkler og gesvejsninger i løbet af sæsonen i et forsøg på at genvinde forsvunden downforce.Copyright BAR Media


Skinnende blank carbon så langt øjet rækker. Copyright BAR Media

KØRERE
I Jenson Button har B.A.R. en knalddygtig kører, der uden større besvær kørte om hjørner med Jacques Villeneuve.
Takuma Sato er kastet ned i cockpittet af rent Honda mæssige grunde, men har vist ved flere lejligheder at han trods alt ikke er het ueffen og måske Japans bedste F1 kører nogensinde?.
Anthony Davidson
kører den 3. racer om fredagen og tests iøvrigt.

SPONSORER
Det er småt med sponsorer udover Lucky Strike på B.A.R. 006. Sjovt nok har B.A.R og Jenson Button figureret voldsomt i specielt de Engelske trykte medier hen over vinteren. Med overskrifter som 'Kom bare an' og 'Vor hurtighed er reel' lugter hen i retning af aktiv sponsor søgning med træningsrunder på benzindampe og dæk så bløde som varm engelsk lakrids styrer David Richards måske nye sponsorer hen til truget. Det snarlige forbud for tobaksreklamer sætter B.A.R. i en vanskelig situation. Der skal findes nul-røg sponsorer og det kan kun gå for langsomt.

LUCKY STRIKE B.A.R HONDA 006 - TEKNISKE SPECIFIKATIONER:

CHASSIS
Konstruktion: Støbt carbon fibre og honeycomb struktur der kan passere de seneste FIA regler for brudstyrke.
Hjulophæng: Stræberarme i carbon med stødstangsaktiverede fjedre og fjederarme. Mekanisk krængningsstabilisator for og bag.
Fjedre: Koni
Hjul: BBS støbt magnesium. Front: 312mm bredde; Bag: 360mm bredde.
Dæk: Michelin
Bremser: Alcon. Front: 2 x 6-piston calipers; Bag: 2 x 6-piston calipers
Bremse discs/pads: Carbon/carbon
Styring: B.A.R servo styret tandstang.
Rat: B.A.R carbon fibre konstruktion
Køreres sæde: Anatomsk formedt carbon composite
Sikkerhedsbælter: Sekspunkts sikret (75mm skulder stropper med HANS system)
Benzintank: ATL kevlar-forstærket gummiblære
Tankstørrelse: 150 liter
Batteri: 3Ah Bly
Instrumenter: B.A.R rat display

MOTOR
Navn: Honda RA004E
Motorstørrelse: 3.0 litres
Konfiguration: V10, 'sugemotor'
Vinkel mellem cylinderrækker:: 90 grader
Hestekræfter: Over 900
Maximum omdrejninger: Over 18,500 opm
Ventiler: 4 ventiler per cylinder; pneumatisk ventil system
Indsprøjtning: Honda PGM-FI
Speeder styring: Electronisk hydraulisk-styret
Tændings
system: Honda PGM-IG

TRANSMISSION
Gearkasse: B.A.R fabrikeret - 7-trins enhed, Honda & XTrac dele 'indendørs'.
Gear valg: Sekventiel, semi-automatisk, hydraulisk activering
Kobling: Carbon

DIMENSIONER
Front track: 1460mm
Rear track: 1420mm
Akselafstand: 3140mm
Overall length: 4465mm
Overall height: 950mm
Overall width: 1800mm


Af Flemming hansen
flemming@f1journal.com