DET HAR VÆRET EN HÅRD OFF-SEASON FOR JORDAN
Eddie Jordan har haft en sort vinter. Siden slutningen af oktober måned sidste år har der lagt tunge skyer over basen v. Silverstone banen. Der har ikke været meget at grine af. Jordan har været så tæt på økonomisk kollaps som menneskeligt muligt, og det har ikke været uden personlige opofrelser at Jordan Grand Prix d. 17. februar kunne præsentere deres 2003 racer; Jordan Ford EJ13. Ireren har holdt skindet på næsen, og ikke ret meget mere. For Jordan bliver 2003 udelukkende et spørgsmål om overlevelse, og man sætter sin lid til en Ford motor der skal gøre EJ13 ære, og forhåbentlig tiltrække flere sponsorater og samarbejdspartnere. For der er masser af plads på bilen til ekstra klistermærker. Jordan har ikke præsenteret nogen glamourøs bil, men udelukkende det der skulle til for at overleve i motorsportens superliga. EJ13 er ikke en vinderbil, men en overlever. Forløsningen kom da Ralph Firman skrev kontrakt med Jordan Grand Prix, og Eddie Jordan kunne derefter ringe op til Gallagher Inc.'s marketingsafdeling og fortælle dem, at nu var aftalen i hus med en britisk kører, og så hostede Gallagher op med et titelsponsorat via deres tobaksmærke Benson & Hedges. Akkurat som det har været så mange gange før da Jordan kørte med britiske kørere, deriblandt verdensmesteren Damon Hill.
Nedturen for Jordan startede ikke som mange tror med at Honda meddelte de ville stoppe deres leverance af motorer efter udgangen af 2002 sæsonen. På det tidspunkt var Eddie Jordans forhandlinger med Ford Motors allerede fremskredne, men han kunne af naturlige årsager ikke sige noget til nogen som helst om det. Det var også derfor Jordan ikke var særlig pessimistisk da Honda endelig afsagde dom og valgte BAR fremover. Jordan havde allerede andre kort på hånden, og pressen lugtede lunten øjeblikkeligt. F1Journal var én af de sider der var først ude med det blå ovale logo, og sørme om ikke det holdt stik. Ford er tilbage i Formel 1. Det er første gang Ford har vist sit blå ansigt siden Stewart-Ford blev omdøbt til Jaguar Racing i 1999/2000.
DET VAR EN SORT OFF-SEASON FOR EDDIE JORDAN OG CO. - © 2003 Jordan Ford Media
Jordan selv kalder det en overlevelsesplan han er ude i. For nedturen startede allerede tilbage i 2001 da Jordan ragede sig uklar med Heinz-Harald Frentzen. Den store sponsor Deutsche Post så pludselig ingen grund til at poste store summer penge ned i det britiske hold når ikke der var nogen tysker bag rattet, og Benson&Hedges ville heller ikke, da de fik nys om, at 2002 kørerne skulle hedde Giancarlo Fisichella og Takuma Sato. Så 2002 blev en mager sæson for Jordan rent økonomisk, og kun takket være Eddie Jordans fantastiske forretningsevner formåede han at holde Benson&Hedges samt DHL, begge på nedsat sponsorat, men lige nøjagtig nok til at få tingene til at køre rundt. Men Jordan vidste godt, at 2003 ville blive uden hjælp fra Honda, og han skulle derfor igen til at betale fuld pris for motorblokke. Ford var eneste realistiske udvej da Ferrari motorerne var for dyre, og Mercedes har endnu ikke haft lyst til at udvide deres engagement i Formel 1. BMW er for nye, og hverken Renault eller Toyota har med deres fabrikshold nogen interesse i at levere til andre end dem selv p.t.
FORD - ET NØDVENDIGT MOTORSKIFTE
Vi skal helt tilbage til februar måned 2002 da Eddie Jordan helt tilfældigt løb ind i Roger Putnam. De to delte en køretur i en Jaguar XKR, og her blev kimen til et fremtidigt samarbejde lagt. Putnam var, uden Jordans vidende fra start, formand for Ford Motor Company og således begyndte de indledende forhandlinger. Da Jordan endelig fik det blå stempel fra Ford, fortalte han således Honda ved Ungarns Grand Prix, at han ikke ville køre med deres motorer til næste år. Forhandlingerne med Nick Scheele, præsidenten for Ford Motor Company, blev reelt afholdt og afsluttet ved Canadas Grand Prix, og derefter var det bare om at holde mund og ikke lade interessekonflikter ud i det åbne. For Bob Dover, bestyrelsesmedlem i Jaguar Racing, var også med ved bordet, øjensynligt for at sikre sig at der ikke kom noget i vejen for Ford Cosworths tætte samarbejde med Fords søsterfirmas interesse i Formel 1; Jaguar og dennes Jaguar Racing.
DET OVALE BLÅ MÆRKE ER TILBAGE I FORMEL 1! - © 2003 Jordan Ford Media
For Jordan var aftalen med Ford ikke kun lutter lagkage. Godt nok fik han på papir, at kontrakten med Ford var en fabriksaftale, for ellers ville Eddie ikke kunne holde på Fisichella, som har i sin kontrakt at han skal køre med en fabriksmotor. Men regningen skal betales, og så kom det store problem. Hvem? Fisichella er italiener og passer derfor hverken ind i Deutsche Post, DHL eller Danzas planer om promovering af deres tyske postfirma etc. Benson & Hedges mærket var heller ikke ligefrem begejstret for den hurtige italiener, så Jordan måtte ud og kigge efter en britisk kører.
Ikke overraskende blev Eddie Irvine nævnt som det mest sandsynlige valg. Irvine er på én gang både brite, og irer ligesom Jordan selv. Men det blev hverken Irvine eller Anthony Davidson. I stedet valgte man Ralph Firman, og således blev kørerne bekræftet, titelsponsoratet bekræftet og EJ13 kunne for første gang køre med fuld krigsmaling, og ikke som en prototype i sort eller helt gul bemaling.
Nu hvor Jordan er ude af den umiddelbare økonomiske krise kan man så se tilbage på de blodige spor. Jordan Grand Prix har måtte fyre en stor del af deres medarbejdere, og det har gjort ondt på Eddie selv. Han har i efteråret og vinteren 2002 været tvunget til at skære helt ind til benet, og det har gjort manden ydmyg, og han ved udmærket godt holdet er i sin værste økonomiske krise. Det hele hænger kun lige akkurat sammen, så hvis EJ13 skuffer fælt kan 2003 måske gå hen og blive holdets sidste sæson i Formel 1.
JORDAN FORD EJ13 ER IKKE OVERBEMALET MED SPONSORER - © 2003 Jordan Ford Media
JORDAN FORD EJ13 - EN FORLØSER
Rent aerodynamisk er EJ13 en skabning af den tekniske direktør Henri Durand, ex-Prost medarbejder, chefdesigner Gary Anderson og aerodynamikeren Niccolo Petrucci. Det spændende ved de navne er ikke mindst Petrucci, der har en fortid som i Ferraris aerodynamiske afdeling hvor han huserede i 14 år! Durand er gammel McLaren mand, der siden hen tog en smuttur til Prost hvorefter Petrucci headhuntede ham da Prost begyndte sin deroute. Petrucci var selv hos Arrows efter han forlod Ferrari og bestrider nu en af topposterne hos Jordan. Han er manden der har skabt kurverne på EJ13 i samarbejde med Anderson, og naturligvis direktøren Durand.
Chefdesigner Gary Anderson har været ven med Jordan gennem mange år, men de blev lidt uenige i slutningen af 90'erne hvor Anderson forlod Jordan til fordel for Stewart-Ford. Her blev han da det blev omdøbt til Jaguar Racing, men kom tilbage til Jordan i 2001. Durand og Anderson skabte sammen med indiske Eghbal Hamidy EJ12 sidste år, og mens Hamidy ikke længere er hos Jordan er Petrucci i stedet blevet hentet ind, og det skal nu vise sig om EJ13 kan levere lige så solid en præstation som EJ12 gjorde.
For EJ13 skal være Jordans forløsning. Ford kan meget vel være en mellemlanding for Jordan inden han finder den rette samarbejdspartner der skal sikre fremtiden, eller også skal EJ13 binde Ford og Jordan tættere sammen end nogensinde før.
JORDAN FØLGER TROP MED DEN KNÆKKEDE RYG - © 2003 Jordan Ford Media
EJ13 byder på en spændende aerodynamik. Akkurat som Toyota, BAR og ikke mindst Ferrari, prydes EJ13 af en knækket ryg og periskopudstødning. To små elementer der synes at gå igen på flere og flere racere som tiden nærmer sig Australiens Grand Prix. Vingerne og diffuserne hen over bagdæk ser spændende ud, men ellers er bilen ikke nyskabende på nogen måder. Den har praktisk talt ingen bargeboards som vindafviser foran luftindtagende til motoren og alligevel virker EJ13 på én eller anden mystisk måde utrolig fræk. Det er som om dens linier antyder noget der kan overraske, om end det er svært at sætte en finger præcis på hvor det er designteamet har gjort deres fremskridt.
Raceren er altså ikke nogen revolutionær skabning, men derimod en solid videreudvikling af sidste års racer, og der hvor bilen kommer til at halte er udviklingen. Pengene er sparsomme hos Jordan, og det gør desværre at vi ikke skal forvente landvindinger fra Jordans side som sæsonen skrider frem. Point bliver dog ikke noget problem, for med point til de 8 første i forhold til kun de 6 første sidste år ligger Jordan solidt i svinget, for Ford motoren skal nok vise sig stabil.
JORDAN GRAND PRIX KØRER PÅ PUMPERNE
Rent sponsormæssigt er Jordan Grand Prix ikke nogen guldgrube. Ser man på Ferrari er det som at se to krystalklare modsætninger. Ferrari fyrede for år tilbage sponsorere fordi deres klistermærker var grimme. Jordan ville i den anden ende tage imod alt og alle der gider poste penge i den slunkne kassebeholdning. Når man tænker på den enorme forskel på årsbudgetter er det mere utroligt at Jordan overhovedet kommer til start end at Ferrari kan vinde 15 ud af 17 løb. Jordan får utrolig meget ud af næsten ingenting.
Jordan har således kun sølle 6 sponsorater/samarbejdspartnere. Når der ikke er flere, så tager vi dem lige kort alle sammen. Benson & Hedges er tobaksmærket som repræsenterer firmaet Gallaher PLC, og det er hovedsponsoreren. Derudover kommer Damovo, Brother, Liqui Moly, Puma, Bridgestone og Ford Europe. Benson&Hedges har været Jordans primære sponsor siden 1996, og er Gallaher PLCs satsning i Formel 1, akkurat som Philip Morris' repræsentant hedder Marlboro, og B.A.T.s mærke er Lucky Strike.
DER ER MASSER AF PLADS TIL YDERLIGERE SPONSORATER I 2003 - © 2003 Jordan Ford Media
Damovo er en global servicevirksomhed. De klarer snildt mobiltelefonløsninger til firmaer, såvel som managementløsninger osv. En rigtig god samarbejdspartner til at klare nogle af de mere logistiske problemer såvel som intern og ekstern kommunikation i holdet.
Brother kender de fleste. De har lavet faxmaskiner, printere og andet computerudstyr igennem mange år, og har etableret sig i 28 lande. Udover selvfølgelig at levere printere til Jordans computere, er Brother mere et reelt sponsorat end en samarbejdspartner, ligesom B&H. Puma er ligesom Damovo en samarbejdspartner. De har nu været med Jordan i to år, og leverer tøj og sko til holdet. Liqui Moly er heller ikke et firma der skæpper voldsomt i Jordans kasse. Liqui Moly er et tysk firma der leverer smøreolier, og det er uden tvivl den olie der skal smøre stemplerne i Fords Cosworth motor under kulfiberet på EJ13 raceren.
Det man kan udlede af den korte gennemgang af alle navnene på EJ13 raceren er, at der reelt kun er én rigtig sponsor til at betale gildet: Tobaksfirmaet Gallaher PLC. De er hovedsponsorer og betaler for Fords motorblokke.
2003 - ET SPØRGSMÅL OM OVERLEVELSE... IGEN!
For Eddie Jordan må 2003 komme til at føles som ét langt deja-vu. Hele 2002 kæmpede han med at få tingene til at hænge sammen økonomisk, og 2003 bliver endnu et år hvor det går op ad bakke uanset hvordan bilerne klarer sig på banen. Point skal han nok score, og Jordan får uden tvivl del i tv-pengene igen til næste år, men spørgsmålet er bare hvor mange.
© 2003 Jordan Ford Media
For Jordan handler det om at få solgt nogle sponsorater i løbet af sæsonen, og vi skal ikke blive overraskede hvis EJ13 stiller op i en forbedret udgave når den om 3 uger stiller til start i Melbourne. Der er mildt sagt masser af plads på raceren til endnu et par klistermærker, og mon ikke Eddie Jordans marketingsafdeling p.t. kimer alle potentielle sponsorerer ned med tilbud om at sponsere et af Formel 1 feltets mest farverige hold nogensinde. For Jordan kan sagtens sælge varen. Letpåklædte damer, rockkoncerter og andet spas er hverdag hos Jordan, og denne lette tilgang til en ultraseriøs sport har skabt loyalitet blandt mange Formel 1 fans, og det ved Jordan. Derfor skal vi ikke forvente at se en duknakket Eddie Jordan stille op foran verdenspressen i Albert Park.
Smilet vil være fremme, om end der i kulissen efterhånden må være nogle dybe furer i ansigtets folder når regnskabet skal gennemgås. Men med solide medarbejdere som Mark Gallagher, marketingschef, og Ian Phillips, chef for forretningsaftaler, skal der nok blive indgået yderligere aftaler som sæsonen skrider frem. Richard O'Driscoll der dagligt styrer den økonomiske drift er heller ikke ny i faget, og det betyder meget for et lille hold som Jordan at dem der styrer pengekassen har været med længe. På det punkt er Jordan ikke dårligere stillet end mange af de andre hold i feltet.
Men Jordan har helt fornuftigt tilmeldt sig fredagens formiddagsklub sammen med Minardi og Jaguar. Det sparer i rejseomkostninger, om end Jordan ikke er dem der har længst til Silverstone banen. Skal vi sige 50 m? Alligevel skal tilmeldingen nok vise sig at være en sund disposition, for Ralph Firman får også brug for al den tid han kan få til at lære banerne at kende.
GIANCARLO FISICHELLA & RALPH FIRMAN
Jordan starter i 2003 med en velkendt og en rookie. Giancarlo Fisichella klinger godt i de flestes navne, og kan vel bedst sammenlignes med en kører som Jean Alesi - den rigtig gode kører der aldrig fik chancen hos et tophold på det rigtige tidspunkt. Fisichella er en rigtig racerkører, men desværre har alt for mange skuffelser gjort at han ikke er et varmt emne hos de store hold. Men Fissi er en stabil og utrolig erfaren herre i Formel 1, og han vil uden fortsat bringe masser af stabilitet til holdet.
Ralph Firman derimod er det uskrevne blad i Formel 1 regi. Firman er ikke den type rookie vi er blevet vant til. Han er ikke en nyudklækket teenager fra gokart-klasserne, men en herre der har trådt sine sko i alle de vante serier, og har slidt og slæbt i sin karriere for at nå hvortil han er nu. Der er ikke noget kometkarriere over det, og det er også derfor Firman allerede nu nyder anseelse. For Firman er 27 år, har masser af erfaring i forskellige klasser, så risikoen for at Firman oversatser voldsomt i de første løb er ikke nær så stor som hos tidligere rookies i form af Sato og Massa.
© 2003 Jordan Ford Media
På papiret ser Eddie Jordans kører line-up ganske solidt ud. En durkdreven rotte i faget, der endnu ikke er mere end blot 30 år gammel. Italieneren starter sin 9. sæson i Formel 1 mens debutanten, den 27-årige Firman også har erfaring bag sig. Blev britisk Formel 3 mester i 1996 og Formel Nippon mester sidste år i Japan, en mand der lagde gokarten på hylden allerede tilbage i 1993. Nu ti år senere er han endelig klar til sin Formel 1 debut, og det bliver hos Jordan Ford. Eddie Jordan mangler ikke erfaring - men måske lidt umiddelbar talent?
JORDAN ER EN SURVIVOR I FORMEL 1 REGI
Jordan Grand Prix er en sund forretning, men der er enkelte punkter der kan få nakkehårene til at rejse sig. Jordan har ikke siden 1996 formået at skaffe sig en seriøs afløser til Benson&Hedges som hovedsponsor. Om kun ganske få år er holdet pisket til at finde en afløser, for da bliver tobaksreklamer forbudt i sporten. En lille flirt med tyske DHL og Deutsche Post gav ikke pote, så Jordan skal ikke bare ud at finde yderligere sponsorater til 2003 sæsonen for at få tingene til at hænge sammen. Den karismatiske irer skal også finde en helt ny titelsponsor på lang sigt. Deja-vu? Måske. Men én ting er sikkert. Det bliver en hård kamp for overlevelse for Jordan de nærmeste års tid. Det ved Eddie bedre end nogen andre.
Vi kan kun tørt konstatere at Jordan Ford EJ13 er præsenteret, og den ser hurtig ud. Lav, aerodynamisk i takt med dem den burde slægte efter for at få succes, og Ford motoren er ikke noget dumt bud på et stabilt og hurtigt kraftværk i bagen. Raceren ser også ganske æstetisk ud med den gennemtrængende gule farve, netop pga. de manglende sponsorere, men det er også akilleshælen! For de manglende sponsorkroner betyder at Jordan meget vel kan gå hen og stå i stampe som sæsonen skrider frem pga. manglende økonomi til udvikling.
DE VINDER IKKE VM - MEN DE ER MED, TRODS ALT! - © 2003 Jordan Ford Media
Men irske Eddie Jordan er en overlever. Han er gået mange kriser igennem, og selvom det p.t. kradser lige lovlig meget på, så er der ingen tvivl om at Jordan gennemfører sæsonen. Indfrier EJ13 de forhåbninger Eddie har til den kan forløsningen være lige om hjørnet. Det kan jo være Ford Motor Company indser at Jaguar Racing ikke er verdens bedste måde at promovere Ford koncernen på, og beslutter sig for at tilbyde Jordan en aftale noget lig den Williams nyder med BMW. Han håber i hvert fald at EJ13 er forløseren. Raceren der skal hive Jordan Grand Prix op i de varmere luftlag. Ud af de trange økonomiske kår holdet p.t. lever under. En situation der er uholdbar for et hold der for 4 år siden var outsider til at vinde VM. Jordan vil meget gerne tilbage hvor det sner, og han sætter al sin lid til EJ13.
Nedturen for Jordan startede ikke som mange tror med at Honda meddelte de ville stoppe deres leverance af motorer efter udgangen af 2002 sæsonen. På det tidspunkt var Eddie Jordans forhandlinger med Ford Motors allerede fremskredne, men han kunne af naturlige årsager ikke sige noget til nogen som helst om det. Det var også derfor Jordan ikke var særlig pessimistisk da Honda endelig afsagde dom og valgte BAR fremover. Jordan havde allerede andre kort på hånden, og pressen lugtede lunten øjeblikkeligt. F1Journal var én af de sider der var først ude med det blå ovale logo, og sørme om ikke det holdt stik. Ford er tilbage i Formel 1. Det er første gang Ford har vist sit blå ansigt siden Stewart-Ford blev omdøbt til Jaguar Racing i 1999/2000.
DET VAR EN SORT OFF-SEASON FOR EDDIE JORDAN OG CO. - © 2003 Jordan Ford Media
Jordan selv kalder det en overlevelsesplan han er ude i. For nedturen startede allerede tilbage i 2001 da Jordan ragede sig uklar med Heinz-Harald Frentzen. Den store sponsor Deutsche Post så pludselig ingen grund til at poste store summer penge ned i det britiske hold når ikke der var nogen tysker bag rattet, og Benson&Hedges ville heller ikke, da de fik nys om, at 2002 kørerne skulle hedde Giancarlo Fisichella og Takuma Sato. Så 2002 blev en mager sæson for Jordan rent økonomisk, og kun takket være Eddie Jordans fantastiske forretningsevner formåede han at holde Benson&Hedges samt DHL, begge på nedsat sponsorat, men lige nøjagtig nok til at få tingene til at køre rundt. Men Jordan vidste godt, at 2003 ville blive uden hjælp fra Honda, og han skulle derfor igen til at betale fuld pris for motorblokke. Ford var eneste realistiske udvej da Ferrari motorerne var for dyre, og Mercedes har endnu ikke haft lyst til at udvide deres engagement i Formel 1. BMW er for nye, og hverken Renault eller Toyota har med deres fabrikshold nogen interesse i at levere til andre end dem selv p.t.
FORD - ET NØDVENDIGT MOTORSKIFTE
Vi skal helt tilbage til februar måned 2002 da Eddie Jordan helt tilfældigt løb ind i Roger Putnam. De to delte en køretur i en Jaguar XKR, og her blev kimen til et fremtidigt samarbejde lagt. Putnam var, uden Jordans vidende fra start, formand for Ford Motor Company og således begyndte de indledende forhandlinger. Da Jordan endelig fik det blå stempel fra Ford, fortalte han således Honda ved Ungarns Grand Prix, at han ikke ville køre med deres motorer til næste år. Forhandlingerne med Nick Scheele, præsidenten for Ford Motor Company, blev reelt afholdt og afsluttet ved Canadas Grand Prix, og derefter var det bare om at holde mund og ikke lade interessekonflikter ud i det åbne. For Bob Dover, bestyrelsesmedlem i Jaguar Racing, var også med ved bordet, øjensynligt for at sikre sig at der ikke kom noget i vejen for Ford Cosworths tætte samarbejde med Fords søsterfirmas interesse i Formel 1; Jaguar og dennes Jaguar Racing.
DET OVALE BLÅ MÆRKE ER TILBAGE I FORMEL 1! - © 2003 Jordan Ford Media
For Jordan var aftalen med Ford ikke kun lutter lagkage. Godt nok fik han på papir, at kontrakten med Ford var en fabriksaftale, for ellers ville Eddie ikke kunne holde på Fisichella, som har i sin kontrakt at han skal køre med en fabriksmotor. Men regningen skal betales, og så kom det store problem. Hvem? Fisichella er italiener og passer derfor hverken ind i Deutsche Post, DHL eller Danzas planer om promovering af deres tyske postfirma etc. Benson & Hedges mærket var heller ikke ligefrem begejstret for den hurtige italiener, så Jordan måtte ud og kigge efter en britisk kører.
Ikke overraskende blev Eddie Irvine nævnt som det mest sandsynlige valg. Irvine er på én gang både brite, og irer ligesom Jordan selv. Men det blev hverken Irvine eller Anthony Davidson. I stedet valgte man Ralph Firman, og således blev kørerne bekræftet, titelsponsoratet bekræftet og EJ13 kunne for første gang køre med fuld krigsmaling, og ikke som en prototype i sort eller helt gul bemaling.
Nu hvor Jordan er ude af den umiddelbare økonomiske krise kan man så se tilbage på de blodige spor. Jordan Grand Prix har måtte fyre en stor del af deres medarbejdere, og det har gjort ondt på Eddie selv. Han har i efteråret og vinteren 2002 været tvunget til at skære helt ind til benet, og det har gjort manden ydmyg, og han ved udmærket godt holdet er i sin værste økonomiske krise. Det hele hænger kun lige akkurat sammen, så hvis EJ13 skuffer fælt kan 2003 måske gå hen og blive holdets sidste sæson i Formel 1.
JORDAN FORD EJ13 ER IKKE OVERBEMALET MED SPONSORER - © 2003 Jordan Ford Media
JORDAN FORD EJ13 - EN FORLØSER
Rent aerodynamisk er EJ13 en skabning af den tekniske direktør Henri Durand, ex-Prost medarbejder, chefdesigner Gary Anderson og aerodynamikeren Niccolo Petrucci. Det spændende ved de navne er ikke mindst Petrucci, der har en fortid som i Ferraris aerodynamiske afdeling hvor han huserede i 14 år! Durand er gammel McLaren mand, der siden hen tog en smuttur til Prost hvorefter Petrucci headhuntede ham da Prost begyndte sin deroute. Petrucci var selv hos Arrows efter han forlod Ferrari og bestrider nu en af topposterne hos Jordan. Han er manden der har skabt kurverne på EJ13 i samarbejde med Anderson, og naturligvis direktøren Durand.
Chefdesigner Gary Anderson har været ven med Jordan gennem mange år, men de blev lidt uenige i slutningen af 90'erne hvor Anderson forlod Jordan til fordel for Stewart-Ford. Her blev han da det blev omdøbt til Jaguar Racing, men kom tilbage til Jordan i 2001. Durand og Anderson skabte sammen med indiske Eghbal Hamidy EJ12 sidste år, og mens Hamidy ikke længere er hos Jordan er Petrucci i stedet blevet hentet ind, og det skal nu vise sig om EJ13 kan levere lige så solid en præstation som EJ12 gjorde.
For EJ13 skal være Jordans forløsning. Ford kan meget vel være en mellemlanding for Jordan inden han finder den rette samarbejdspartner der skal sikre fremtiden, eller også skal EJ13 binde Ford og Jordan tættere sammen end nogensinde før.
JORDAN FØLGER TROP MED DEN KNÆKKEDE RYG - © 2003 Jordan Ford Media
EJ13 byder på en spændende aerodynamik. Akkurat som Toyota, BAR og ikke mindst Ferrari, prydes EJ13 af en knækket ryg og periskopudstødning. To små elementer der synes at gå igen på flere og flere racere som tiden nærmer sig Australiens Grand Prix. Vingerne og diffuserne hen over bagdæk ser spændende ud, men ellers er bilen ikke nyskabende på nogen måder. Den har praktisk talt ingen bargeboards som vindafviser foran luftindtagende til motoren og alligevel virker EJ13 på én eller anden mystisk måde utrolig fræk. Det er som om dens linier antyder noget der kan overraske, om end det er svært at sætte en finger præcis på hvor det er designteamet har gjort deres fremskridt.
Raceren er altså ikke nogen revolutionær skabning, men derimod en solid videreudvikling af sidste års racer, og der hvor bilen kommer til at halte er udviklingen. Pengene er sparsomme hos Jordan, og det gør desværre at vi ikke skal forvente landvindinger fra Jordans side som sæsonen skrider frem. Point bliver dog ikke noget problem, for med point til de 8 første i forhold til kun de 6 første sidste år ligger Jordan solidt i svinget, for Ford motoren skal nok vise sig stabil.
JORDAN GRAND PRIX KØRER PÅ PUMPERNE
Rent sponsormæssigt er Jordan Grand Prix ikke nogen guldgrube. Ser man på Ferrari er det som at se to krystalklare modsætninger. Ferrari fyrede for år tilbage sponsorere fordi deres klistermærker var grimme. Jordan ville i den anden ende tage imod alt og alle der gider poste penge i den slunkne kassebeholdning. Når man tænker på den enorme forskel på årsbudgetter er det mere utroligt at Jordan overhovedet kommer til start end at Ferrari kan vinde 15 ud af 17 løb. Jordan får utrolig meget ud af næsten ingenting.
Jordan har således kun sølle 6 sponsorater/samarbejdspartnere. Når der ikke er flere, så tager vi dem lige kort alle sammen. Benson & Hedges er tobaksmærket som repræsenterer firmaet Gallaher PLC, og det er hovedsponsoreren. Derudover kommer Damovo, Brother, Liqui Moly, Puma, Bridgestone og Ford Europe. Benson&Hedges har været Jordans primære sponsor siden 1996, og er Gallaher PLCs satsning i Formel 1, akkurat som Philip Morris' repræsentant hedder Marlboro, og B.A.T.s mærke er Lucky Strike.
DER ER MASSER AF PLADS TIL YDERLIGERE SPONSORATER I 2003 - © 2003 Jordan Ford Media
Damovo er en global servicevirksomhed. De klarer snildt mobiltelefonløsninger til firmaer, såvel som managementløsninger osv. En rigtig god samarbejdspartner til at klare nogle af de mere logistiske problemer såvel som intern og ekstern kommunikation i holdet.
Brother kender de fleste. De har lavet faxmaskiner, printere og andet computerudstyr igennem mange år, og har etableret sig i 28 lande. Udover selvfølgelig at levere printere til Jordans computere, er Brother mere et reelt sponsorat end en samarbejdspartner, ligesom B&H. Puma er ligesom Damovo en samarbejdspartner. De har nu været med Jordan i to år, og leverer tøj og sko til holdet. Liqui Moly er heller ikke et firma der skæpper voldsomt i Jordans kasse. Liqui Moly er et tysk firma der leverer smøreolier, og det er uden tvivl den olie der skal smøre stemplerne i Fords Cosworth motor under kulfiberet på EJ13 raceren.
Det man kan udlede af den korte gennemgang af alle navnene på EJ13 raceren er, at der reelt kun er én rigtig sponsor til at betale gildet: Tobaksfirmaet Gallaher PLC. De er hovedsponsorer og betaler for Fords motorblokke.
2003 - ET SPØRGSMÅL OM OVERLEVELSE... IGEN!
For Eddie Jordan må 2003 komme til at føles som ét langt deja-vu. Hele 2002 kæmpede han med at få tingene til at hænge sammen økonomisk, og 2003 bliver endnu et år hvor det går op ad bakke uanset hvordan bilerne klarer sig på banen. Point skal han nok score, og Jordan får uden tvivl del i tv-pengene igen til næste år, men spørgsmålet er bare hvor mange.
© 2003 Jordan Ford Media
For Jordan handler det om at få solgt nogle sponsorater i løbet af sæsonen, og vi skal ikke blive overraskede hvis EJ13 stiller op i en forbedret udgave når den om 3 uger stiller til start i Melbourne. Der er mildt sagt masser af plads på raceren til endnu et par klistermærker, og mon ikke Eddie Jordans marketingsafdeling p.t. kimer alle potentielle sponsorerer ned med tilbud om at sponsere et af Formel 1 feltets mest farverige hold nogensinde. For Jordan kan sagtens sælge varen. Letpåklædte damer, rockkoncerter og andet spas er hverdag hos Jordan, og denne lette tilgang til en ultraseriøs sport har skabt loyalitet blandt mange Formel 1 fans, og det ved Jordan. Derfor skal vi ikke forvente at se en duknakket Eddie Jordan stille op foran verdenspressen i Albert Park.
Smilet vil være fremme, om end der i kulissen efterhånden må være nogle dybe furer i ansigtets folder når regnskabet skal gennemgås. Men med solide medarbejdere som Mark Gallagher, marketingschef, og Ian Phillips, chef for forretningsaftaler, skal der nok blive indgået yderligere aftaler som sæsonen skrider frem. Richard O'Driscoll der dagligt styrer den økonomiske drift er heller ikke ny i faget, og det betyder meget for et lille hold som Jordan at dem der styrer pengekassen har været med længe. På det punkt er Jordan ikke dårligere stillet end mange af de andre hold i feltet.
Men Jordan har helt fornuftigt tilmeldt sig fredagens formiddagsklub sammen med Minardi og Jaguar. Det sparer i rejseomkostninger, om end Jordan ikke er dem der har længst til Silverstone banen. Skal vi sige 50 m? Alligevel skal tilmeldingen nok vise sig at være en sund disposition, for Ralph Firman får også brug for al den tid han kan få til at lære banerne at kende.
GIANCARLO FISICHELLA & RALPH FIRMAN
Jordan starter i 2003 med en velkendt og en rookie. Giancarlo Fisichella klinger godt i de flestes navne, og kan vel bedst sammenlignes med en kører som Jean Alesi - den rigtig gode kører der aldrig fik chancen hos et tophold på det rigtige tidspunkt. Fisichella er en rigtig racerkører, men desværre har alt for mange skuffelser gjort at han ikke er et varmt emne hos de store hold. Men Fissi er en stabil og utrolig erfaren herre i Formel 1, og han vil uden fortsat bringe masser af stabilitet til holdet.
Ralph Firman derimod er det uskrevne blad i Formel 1 regi. Firman er ikke den type rookie vi er blevet vant til. Han er ikke en nyudklækket teenager fra gokart-klasserne, men en herre der har trådt sine sko i alle de vante serier, og har slidt og slæbt i sin karriere for at nå hvortil han er nu. Der er ikke noget kometkarriere over det, og det er også derfor Firman allerede nu nyder anseelse. For Firman er 27 år, har masser af erfaring i forskellige klasser, så risikoen for at Firman oversatser voldsomt i de første løb er ikke nær så stor som hos tidligere rookies i form af Sato og Massa.
© 2003 Jordan Ford Media
På papiret ser Eddie Jordans kører line-up ganske solidt ud. En durkdreven rotte i faget, der endnu ikke er mere end blot 30 år gammel. Italieneren starter sin 9. sæson i Formel 1 mens debutanten, den 27-årige Firman også har erfaring bag sig. Blev britisk Formel 3 mester i 1996 og Formel Nippon mester sidste år i Japan, en mand der lagde gokarten på hylden allerede tilbage i 1993. Nu ti år senere er han endelig klar til sin Formel 1 debut, og det bliver hos Jordan Ford. Eddie Jordan mangler ikke erfaring - men måske lidt umiddelbar talent?
JORDAN ER EN SURVIVOR I FORMEL 1 REGI
Jordan Grand Prix er en sund forretning, men der er enkelte punkter der kan få nakkehårene til at rejse sig. Jordan har ikke siden 1996 formået at skaffe sig en seriøs afløser til Benson&Hedges som hovedsponsor. Om kun ganske få år er holdet pisket til at finde en afløser, for da bliver tobaksreklamer forbudt i sporten. En lille flirt med tyske DHL og Deutsche Post gav ikke pote, så Jordan skal ikke bare ud at finde yderligere sponsorater til 2003 sæsonen for at få tingene til at hænge sammen. Den karismatiske irer skal også finde en helt ny titelsponsor på lang sigt. Deja-vu? Måske. Men én ting er sikkert. Det bliver en hård kamp for overlevelse for Jordan de nærmeste års tid. Det ved Eddie bedre end nogen andre.
Vi kan kun tørt konstatere at Jordan Ford EJ13 er præsenteret, og den ser hurtig ud. Lav, aerodynamisk i takt med dem den burde slægte efter for at få succes, og Ford motoren er ikke noget dumt bud på et stabilt og hurtigt kraftværk i bagen. Raceren ser også ganske æstetisk ud med den gennemtrængende gule farve, netop pga. de manglende sponsorere, men det er også akilleshælen! For de manglende sponsorkroner betyder at Jordan meget vel kan gå hen og stå i stampe som sæsonen skrider frem pga. manglende økonomi til udvikling.
DE VINDER IKKE VM - MEN DE ER MED, TRODS ALT! - © 2003 Jordan Ford Media
Men irske Eddie Jordan er en overlever. Han er gået mange kriser igennem, og selvom det p.t. kradser lige lovlig meget på, så er der ingen tvivl om at Jordan gennemfører sæsonen. Indfrier EJ13 de forhåbninger Eddie har til den kan forløsningen være lige om hjørnet. Det kan jo være Ford Motor Company indser at Jaguar Racing ikke er verdens bedste måde at promovere Ford koncernen på, og beslutter sig for at tilbyde Jordan en aftale noget lig den Williams nyder med BMW. Han håber i hvert fald at EJ13 er forløseren. Raceren der skal hive Jordan Grand Prix op i de varmere luftlag. Ud af de trange økonomiske kår holdet p.t. lever under. En situation der er uholdbar for et hold der for 4 år siden var outsider til at vinde VM. Jordan vil meget gerne tilbage hvor det sner, og han sætter al sin lid til EJ13.
kent@f1journal.com