F1JOURNAL.COM / F1 TEKNIK / ARTIKEL
JORDAN FORD ER ET TEAM DER OVERLEVER
Irske Eddie Jordan er kommet langt siden de trange kår i 1980 da Eddie Jordan Racing blev grundlagt. Syv år senere vinder Jordan det britiske Formel 3 mesterskab med Johnny Herbert bag rattet, og da han i 1989 vinder det internationale Formel 3000 mesterskab med Jean Alesi, er det kun naturligt at holdet avanceret op i Formel 1 i 1991. Det er med Ford motorer, og bl.a. Michael Schumacher bag rattet i den sæson, og eventyret for ireren starter. Et eventyr med mange sejre, men også rigtig, rigtig mange nederlag. For Jordan Grand Prix har livet i Formel 1 i mere end 10 år været en kamp for overlevelse, med enkelte gode år. Anno 2004 er Jordan Ford et decideret bundhold, men i holdets hovedkvarter i Northamptonshire holder man hovedet højt, og håber at kunne vende bøtten. I år starter man med to unge kørere. Den erfarne tysker Nick Heidfeld sidder i den ene EJ14, mens den italienske Giorgio Pantano får sin debut i Formel 1 i år. To rigtige racere, hvis skæbner er meget ulig hinandens. Heidfeld kæmper for overlevelse i sporten, Pantano er kun lige begyndt sin karriere hér.
Med sejr på Spa-Francorchamps banen i 1998 indledte Jordan Grand Prix en god periode, der skulle vare hele 1999 sæsonen. Med Heinz-Harald Frentzen bag rattet, vandt Jordan hele to løb i den sæson, og på et tidspunkt var Frentzen faktisk en 'dark horse' i kapløbet om titlen, der til sidst endte hos favoritten Mika Häkkinen. Men det gode forhold til motorleverandøren Honda holdt ikke, da BAR overbeviste japanerne om, at de var mere værd at satse på end Jordan. Det betød starten på en nedtur hvor 2001 og 2002 var lavpunktet. Jordan havde gjort sig uvenner med sin guldfugl fra 1999, Frentzen, samt skræmt sponsorer væk i en kedelig sag mod Vodafone. Det var svært at finde villige pengemænd forud for 2003 sæsonen, og det bar bilen også præg af. Ikke ret mange reklamer, og alligevel sker det utænkelige. I et løb domineret af forvirring, regn, uheld, sikkerhedsbiler og total kaos, går Giancarlo Fisichella hen og vinder løbet i sin Jordan Ford EJ13 på Interlagos banen i Brasilien. Ren og sker held, men alligevel nok til at puste lidt liv i kludene hos det hårdt ramte Jordan hold.
Eddie Jordans præsentationsforhold er sparsomme – Copyright: Jordan Ford Media
Nu skal Jordan Ford så præsentere EJ14. En racer samlet af komponenter fra små værksteder overalt i England, malet med den karakteristiske gule farve, og Eddie har endda formået at forlænge med Benson&Hedges selvom han ikke har en britisk kører med i år. Det er små mirakler der udøves i hovedkvarteret der er genbo til Silverstone banen, og manden der vifter med tryllestaven er som altid Eddie Jordan. Jordan Ford vinder nok ikke et løb i år, medmindre alle stjernerne står helt rigtigt, og favoritterne udgår, men holdet overlever endnu et år i sporten. De viser det irske flag, og Jordan giver samtidig et par kørere chancen for at profilere sig. Hvis de kan udrette mirakler i en bil der på papiret ikke evner det, har de en chance for at blive spottet af et af de større hold, og på den måde er Jordan i realiteten det irske svar på italienske Minardi. Et hold der skal udvikle kørere for de store drenge. Hvad
der måske virker som en unfair skæbne, er for Eddie Jordan udlevelsen af en drøm. Han er med i Formel 1. Ikke bare med, han ejer et hold i Formel 1. Godt nok har han solgt størsteparten af aktieposten til et investeringsselskab, men han er stadig manden på styrpinden, og i 2004 har han ikke tænkt sig at lade depechen gå videre. Han svinger endnu engang dirigentstokken fra den gule garage, og når det hele falder på plads, er han netop manden der måske evner at give en af sine kørere chancen for at træde på podiet. I Formel 1 kan alt ske, og det ved Eddie Jordan lige så godt som nogen anden.
EJ14 - EN RACER BYGGET AF MANGE KOMPONENTER UDEFRA
Jordan Ford er et lille hold med en lille fabrik. Det betyder, at de ikke nyder samme privilegium som de store hold, hvor alt bygges under ét tag. I stedet sidder de ved vindtunnelen, udformer raceren, og begynder at tegne alle komponenterne til selve chassiset. Men selve opbygingen af raceren sker andre
steder. Chassiset bliver f.eks. lavet i Surrey, af et firma der hedder DPS. Selve gearkassen kommer fra Adelphi Precision Engineering i Derbyshire, mens indmaden i gearkassen laves af Xtrac i Berkshire. Det betyder, at der er masser af transport og logistik involveret i udviklingen af EJ14, men det ser Jordan Ford som en force. Det betyder, de i stedet kan koncentrere dem om at udvikle designet og aerodynamikken, når de ikke skal bekymre sig om at varme kulfiber i en autoklave eller støbe gearkasser.
Jordan EJ14 er en racer samlet på den gamle måde – Copyright: Jordan Ford Media
EJ14 er således produktet af en masse små værksteder rundt om i England, og til sidst kommer motoren fra Cosworth Racing. Ford blokken skal i år leve dobbelt så lang tid, og som vi har skrevet ved de tidligere præsentationer, er det motorfabrikantens håb, at kunne presse mindst lige så meget ud af dette års V10 udgaver som sidste år, og samtidig få den til at holde de ekstra kilometre. Nu hvor Ford i forvejen leverer blokke til Jaguar Racing og Minardi, kan Jordan Ford håbe, at de har så meget erfaring og udviklingspotentiale hos Cosworth, at der ikke bliver de store problemer fra sæsonstart. For det er netop i starten af sæsonen EJ14 skal stå sin test. Her er alle hold lidt usikre på deres materiel. Der sker fejl hos de store hold som ikke sker når sæsonen er kommet godt i gang, og så skal EJ14 være klar til at slå til, og profitere på at de store drenge udgår. En motor der går i stå er således katastrofalt for Jordan Ford i starten af sæsonen. Mark Webber og Minardis sensationelle femteplads i Australien 2002 er et perfekt eksempel på hvordan de små hold kan stjæle lidt af pressens opmærksomhed, når favoritterne er udgået.
DER ER INDHENTET FORSTÆRKNINGER
Eddie Jordan har i 2004 allieret sig med James Robinson. Robinson har tidligere været ansat hos både Williams, McLaren og BAR. Af de mere notable præstationer, kan vi nævne at netop Robinson var raceingeniør for Ayrton Senna hos McLaren, da brasilianeren vandt sit tredje VM i 1991. Robinson bliver chef for ingeniørerne på banen, men også for det lille testhold Jordan Ford trods alt har. Men vigtigere endnu er kørerne. I 2004 har Eddie Jordan rent faktisk to meget kapable kørere i form af tyske Nick Heidfeld og italienske Giorgio Pantano. To kørere der har noget at bevise, men med meget forskellige bevæggrunde herfor.
Nick Heidfeld og Giorgio Pantano er to sultne løver! – Copyright: Jordan Ford Media
Quick Nick vandt Formel 3000 serien tilbage i 1999, og blev hyldet som den næste Schumacher, da han gjorde det på overbevisende måde. Han havde en god kontrakt med Mercedes-Benz, så det hele virkede rosenrødt da han gjorde sin entre i Formel 1. Da Mika Häkkinen så valgt at ligge hatten på hylden, virkede det kun naturligt at Heidfeld fik sin fortjente plads hos McLaren-Mercedes i 2002. Sådan skulle det ikke gå. Han blev forbigået, og valgt fra til fordel for sin Sauber makker Kimi Räikkönen, der åbenbart var i højere kurs hos Ron Dennis og co. Heidfeld har derfor rodet rundt med Sauber og Prost i nogle år, uden nogen store perspektiver. I 2004 har Heidfeld således kniven på struben. Væk er kontakten til Mercedes, og i år skal Heidfeld imponere for at gøre sig nogen forhåbninger om at fortsætte i sporten i 2005 og fremover.
JORDAN FORD ER ET TEAM DER OVERLEVER
Irske Eddie Jordan er kommet langt siden de trange kår i 1980 da Eddie Jordan Racing blev grundlagt. Syv år senere vinder Jordan det britiske Formel 3 mesterskab med Johnny Herbert bag rattet, og da han i 1989 vinder det internationale Formel 3000 mesterskab med Jean Alesi, er det kun naturligt at holdet avanceret op i Formel 1 i 1991. Det er med Ford motorer, og bl.a. Michael Schumacher bag rattet i den sæson, og eventyret for ireren starter. Et eventyr med mange sejre, men også rigtig, rigtig mange nederlag. For Jordan Grand Prix har livet i Formel 1 i mere end 10 år været en kamp for overlevelse, med enkelte gode år. Anno 2004 er Jordan Ford et decideret bundhold, men i holdets hovedkvarter i Northamptonshire holder man hovedet højt, og håber at kunne vende bøtten. I år starter man med to unge kørere. Den erfarne tysker Nick Heidfeld sidder i den ene EJ14, mens den italienske Giorgio Pantano får sin debut i Formel 1 i år. To rigtige racere, hvis skæbner er meget ulig hinandens. Heidfeld kæmper for overlevelse i sporten, Pantano er kun lige begyndt sin karriere hér.
Med sejr på Spa-Francorchamps banen i 1998 indledte Jordan Grand Prix en god periode, der skulle vare hele 1999 sæsonen. Med Heinz-Harald Frentzen bag rattet, vandt Jordan hele to løb i den sæson, og på et tidspunkt var Frentzen faktisk en 'dark horse' i kapløbet om titlen, der til sidst endte hos favoritten Mika Häkkinen. Men det gode forhold til motorleverandøren Honda holdt ikke, da BAR overbeviste japanerne om, at de var mere værd at satse på end Jordan. Det betød starten på en nedtur hvor 2001 og 2002 var lavpunktet. Jordan havde gjort sig uvenner med sin guldfugl fra 1999, Frentzen, samt skræmt sponsorer væk i en kedelig sag mod Vodafone. Det var svært at finde villige pengemænd forud for 2003 sæsonen, og det bar bilen også præg af. Ikke ret mange reklamer, og alligevel sker det utænkelige. I et løb domineret af forvirring, regn, uheld, sikkerhedsbiler og total kaos, går Giancarlo Fisichella hen og vinder løbet i sin Jordan Ford EJ13 på Interlagos banen i Brasilien. Ren og sker held, men alligevel nok til at puste lidt liv i kludene hos det hårdt ramte Jordan hold.
Eddie Jordans præsentationsforhold er sparsomme – Copyright: Jordan Ford Media
Nu skal Jordan Ford så præsentere EJ14. En racer samlet af komponenter fra små værksteder overalt i England, malet med den karakteristiske gule farve, og Eddie har endda formået at forlænge med Benson&Hedges selvom han ikke har en britisk kører med i år. Det er små mirakler der udøves i hovedkvarteret der er genbo til Silverstone banen, og manden der vifter med tryllestaven er som altid Eddie Jordan. Jordan Ford vinder nok ikke et løb i år, medmindre alle stjernerne står helt rigtigt, og favoritterne udgår, men holdet overlever endnu et år i sporten. De viser det irske flag, og Jordan giver samtidig et par kørere chancen for at profilere sig. Hvis de kan udrette mirakler i en bil der på papiret ikke evner det, har de en chance for at blive spottet af et af de større hold, og på den måde er Jordan i realiteten det irske svar på italienske Minardi. Et hold der skal udvikle kørere for de store drenge. Hvad
der måske virker som en unfair skæbne, er for Eddie Jordan udlevelsen af en drøm. Han er med i Formel 1. Ikke bare med, han ejer et hold i Formel 1. Godt nok har han solgt størsteparten af aktieposten til et investeringsselskab, men han er stadig manden på styrpinden, og i 2004 har han ikke tænkt sig at lade depechen gå videre. Han svinger endnu engang dirigentstokken fra den gule garage, og når det hele falder på plads, er han netop manden der måske evner at give en af sine kørere chancen for at træde på podiet. I Formel 1 kan alt ske, og det ved Eddie Jordan lige så godt som nogen anden.
EJ14 - EN RACER BYGGET AF MANGE KOMPONENTER UDEFRA
Jordan Ford er et lille hold med en lille fabrik. Det betyder, at de ikke nyder samme privilegium som de store hold, hvor alt bygges under ét tag. I stedet sidder de ved vindtunnelen, udformer raceren, og begynder at tegne alle komponenterne til selve chassiset. Men selve opbygingen af raceren sker andre
steder. Chassiset bliver f.eks. lavet i Surrey, af et firma der hedder DPS. Selve gearkassen kommer fra Adelphi Precision Engineering i Derbyshire, mens indmaden i gearkassen laves af Xtrac i Berkshire. Det betyder, at der er masser af transport og logistik involveret i udviklingen af EJ14, men det ser Jordan Ford som en force. Det betyder, de i stedet kan koncentrere dem om at udvikle designet og aerodynamikken, når de ikke skal bekymre sig om at varme kulfiber i en autoklave eller støbe gearkasser.
Jordan EJ14 er en racer samlet på den gamle måde – Copyright: Jordan Ford Media
EJ14 er således produktet af en masse små værksteder rundt om i England, og til sidst kommer motoren fra Cosworth Racing. Ford blokken skal i år leve dobbelt så lang tid, og som vi har skrevet ved de tidligere præsentationer, er det motorfabrikantens håb, at kunne presse mindst lige så meget ud af dette års V10 udgaver som sidste år, og samtidig få den til at holde de ekstra kilometre. Nu hvor Ford i forvejen leverer blokke til Jaguar Racing og Minardi, kan Jordan Ford håbe, at de har så meget erfaring og udviklingspotentiale hos Cosworth, at der ikke bliver de store problemer fra sæsonstart. For det er netop i starten af sæsonen EJ14 skal stå sin test. Her er alle hold lidt usikre på deres materiel. Der sker fejl hos de store hold som ikke sker når sæsonen er kommet godt i gang, og så skal EJ14 være klar til at slå til, og profitere på at de store drenge udgår. En motor der går i stå er således katastrofalt for Jordan Ford i starten af sæsonen. Mark Webber og Minardis sensationelle femteplads i Australien 2002 er et perfekt eksempel på hvordan de små hold kan stjæle lidt af pressens opmærksomhed, når favoritterne er udgået.
DER ER INDHENTET FORSTÆRKNINGER
Eddie Jordan har i 2004 allieret sig med James Robinson. Robinson har tidligere været ansat hos både Williams, McLaren og BAR. Af de mere notable præstationer, kan vi nævne at netop Robinson var raceingeniør for Ayrton Senna hos McLaren, da brasilianeren vandt sit tredje VM i 1991. Robinson bliver chef for ingeniørerne på banen, men også for det lille testhold Jordan Ford trods alt har. Men vigtigere endnu er kørerne. I 2004 har Eddie Jordan rent faktisk to meget kapable kørere i form af tyske Nick Heidfeld og italienske Giorgio Pantano. To kørere der har noget at bevise, men med meget forskellige bevæggrunde herfor.
Nick Heidfeld og Giorgio Pantano er to sultne løver! – Copyright: Jordan Ford Media
Quick Nick vandt Formel 3000 serien tilbage i 1999, og blev hyldet som den næste Schumacher, da han gjorde det på overbevisende måde. Han havde en god kontrakt med Mercedes-Benz, så det hele virkede rosenrødt da han gjorde sin entre i Formel 1. Da Mika Häkkinen så valgt at ligge hatten på hylden, virkede det kun naturligt at Heidfeld fik sin fortjente plads hos McLaren-Mercedes i 2002. Sådan skulle det ikke gå. Han blev forbigået, og valgt fra til fordel for sin Sauber makker Kimi Räikkönen, der åbenbart var i højere kurs hos Ron Dennis og co. Heidfeld har derfor rodet rundt med Sauber og Prost i nogle år, uden nogen store perspektiver. I 2004 har Heidfeld således kniven på struben. Væk er kontakten til Mercedes, og i år skal Heidfeld imponere for at gøre sig nogen forhåbninger om at fortsætte i sporten i 2005 og fremover.
Anderledes ser det ud for Pantano. Han var i 2002 på nippet til at vinde Formel 3000 serien, men gjorde det ikke. I 2003 skulle det så være kørt i olie, men holdet formåede ikke at levere det nødvendige materiel, og sæsonen blev en gang træden i vande for Giorgio. Ikke desto mindre formåede hans management at hive en kanin op af sækken, og har via gode sponsorater plantet ham hos Jordan. Som så mange andre kørere før ham, bliver debuten i et lille hold, og så er det op til Giorgio selv at levere de gode resultater i EJ14.
For EJ14 er på den måde overlevelsesmaskinen for de to unge kørere, men også for irske Eddie Jordan er den en lille overlever. EJ14 ser sund og rask ud. Aerodynamikken er en naturlig udvikling af EJ13, og med et par kørere der begge har krudt i fødderne, kan Jordan krydse fingre for, at der bliver lidt point at skrabe sammen når de store drenge udgår hist og pist.
Pantano tester bremserne på EJ14 til det yderste – Copyright: Jordan Ford Media
SPONSORPENGENE ER ALTID ET VARMT EMNE HOS JORDAN
Hvordan får man finansieret EJ14? Udviklingen af dette års racer er sket på baggrund af magre resultater, og en enkelt Grand Prix sejr takket være et begivenhedsrigt løb i Brasilien. Eddie Jordan har endnu en gang formået at forlænge sit tobakssponsorat med Benson&Hedges, og selv det hollandske computerfirma Trust har Jordan formået at hænge ved, selvom det ikke blev til kontrakt med Jos Verstappen. De to parter ragede sig nemlig uklar, og tilbage stod Jordan med sponsoreren. Ikke nogen dårlig handel for Jordan, der således lige skraber sig igennem endnu en sæson. Det er ikke noget overflødighedshorn af en reklamesøjle den nye EJ14, og det ved de da også godt i hovedkvarteret i Northamptonshire, der utrætteligt leder efter den hovedsponsor, hvis kapital skal få skuden vendt tilbage til de glade dage hvor Jordan vandt løb. Desværre har Eddie Jordan gjort sig uklar med sponsorverdenen efter sin kedelige retssag med Vodafone, som tidligere beskrevet her på F1Journal i artiklen ”Sponsorkrige ender i retssalene” som kan læses her:
http://www.f1journal.com/f1_finans/fin_kkj_030801a.html
Heidfeld tester en EJ14 med plads til endnu et par klistermærker – Copyright: Jordan Ford Media
Det betyder, at irske Eddie Jordan nok må indstille sig på, at det bliver svært at tiltrække de helt store kunder, når de kan se hvordan han behandler dem, hvis ikke han får sin vilje. Med EJ14 i baghånden, og et par gode kørere, skal Jordan-Ford teamet i år vise, at de godt kan præstere resultater på banen, og på den måde via hårdt arbejde genvinde tilliden fra både de andre hold i feltet, sponsorerne og deres mange fans. EJ14 er en overlever, og den skal levere resultater nok til at Jordan kan føre holdet videre i 2005. Her i denne ende af feltet er målsætningerne ikke så høje, mens ambitionerne og drømmene stadig lever i bedste velgående, akkurat som de gør hos de store hold.
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
Hvordan får man finansieret EJ14? Udviklingen af dette års racer er sket på baggrund af magre resultater, og en enkelt Grand Prix sejr takket være et begivenhedsrigt løb i Brasilien. Eddie Jordan har endnu en gang formået at forlænge sit tobakssponsorat med Benson&Hedges, og selv det hollandske computerfirma Trust har Jordan formået at hænge ved, selvom det ikke blev til kontrakt med Jos Verstappen. De to parter ragede sig nemlig uklar, og tilbage stod Jordan med sponsoreren. Ikke nogen dårlig handel for Jordan, der således lige skraber sig igennem endnu en sæson. Det er ikke noget overflødighedshorn af en reklamesøjle den nye EJ14, og det ved de da også godt i hovedkvarteret i Northamptonshire, der utrætteligt leder efter den hovedsponsor, hvis kapital skal få skuden vendt tilbage til de glade dage hvor Jordan vandt løb. Desværre har Eddie Jordan gjort sig uklar med sponsorverdenen efter sin kedelige retssag med Vodafone, som tidligere beskrevet her på F1Journal i artiklen ”Sponsorkrige ender i retssalene” som kan læses her:
http://www.f1journal.com/f1_finans/fin_kkj_030801a.html
Heidfeld tester en EJ14 med plads til endnu et par klistermærker – Copyright: Jordan Ford Media
Det betyder, at irske Eddie Jordan nok må indstille sig på, at det bliver svært at tiltrække de helt store kunder, når de kan se hvordan han behandler dem, hvis ikke han får sin vilje. Med EJ14 i baghånden, og et par gode kørere, skal Jordan-Ford teamet i år vise, at de godt kan præstere resultater på banen, og på den måde via hårdt arbejde genvinde tilliden fra både de andre hold i feltet, sponsorerne og deres mange fans. EJ14 er en overlever, og den skal levere resultater nok til at Jordan kan føre holdet videre i 2005. Her i denne ende af feltet er målsætningerne ikke så høje, mens ambitionerne og drømmene stadig lever i bedste velgående, akkurat som de gør hos de store hold.
Af Kent Kirkegaard Jensen
kent@f1journal.com
