F1JOURNAL.COM / F1ORDBOG / INDEX... J Jump start Se "Tyvstart". K Kerb På dansk kalder vi det en kantsten. Det er en forhøjet og malet del af banen der indikerer hvor banen går til. Disse kantsten er situeret over det meste af banen og for det meste også både på yderside og inderside af banen. Det er kun tilladt at have 2 hjul udenfor kerben, og i fald man utilsigtet kommer til skyde genvej eks. ved overhaling, skal man frivilligt lade sig falde tilbage for at undgå straf. Kolbøtte test Alle Formel 1 biler skal kunne gennemgå en kolbøttetest. Det er et reglementskrav at en del af den bærende struktur i bilen skal gå højere op end kørerens hoved. De skal kunne modstå en kolbøttetur således køreren ikke får revet hovedet af. Der skal være anordninger, der gør at køreren altid sidder minimum 70 mm. under det højeste punkt på raceren til alle tider. Referencepunktet siger desuden at et punkt 25 cm. foran rattet skal være modstandsdygtigt overfor en kolbøttetur, og desuden skal der være en struktur bag kørerens hoved der min. er 94 cm. over bundkarret. Konstruktør En konstruktør er producenten af chassiset. For ikke ret mange år siden var konstruktøren ikke lig motorfabrikanten, men der er flere og flere teams der bliver rigtige fabriksteam lig Ferrari. Et eksempel på det modsatte ses hos McLaren Mercedes, hvor McLaren er konstruktøren og Mercedes motorleverandøren. Når konstruktørernes mesterskab bliver afgjort er det altid konstruktøren der tildeles mesterskabet, ikke motorleverandøren, medmindre det er ét og samme firma; akkurat som det er tilfældet med Ferrari, Renault og Toyota. Kortlægning af motor På engelsk hedder det engine mapping og beskriver samspillet mellem de enkelte impulsgivere, sensorer og softvaren i motorens ECU, der bl.a. bestemmer gasspjældenes stilling. Før traction controlens dage betød én speederstilling i Monaco og Imola ikke det samme i afgivet effekt. I Monaco var man interesseret i at speederen satte langsomt og følsomt ind i modsætning til Imola, hvor der bare så hurtig og uden tøven skulle acceleres ud af chikanerne. Kvalifikation Kvalifikationen finder sted lørdag eftermiddag mellem kl. 13.00 - 14.00 lokal tid. Her har alle kørerne 12 omgange til at sætte en tid. Den hurtigste tid starter så søndagens løb som nr. 1 og den langsomste starter sidst. Hvis en kører bruger mere end de 12 tilladte omgange bliver hans sidste tid annulleret. L Lollipop Lollipop betyder på dansk slikkepind. Det er dét signalskilt den forreste mekaniker bruger ved et pitstop, til at fortælle køreren hvornår han skal stå på bremsen og hvornår han må sætte bilen i 1. gear og give gas igen. Har du forslag til tilføjelser eller har opdaget noget du gerne vil indrapportere, er du velkommen til at skrive til os her. |
|||||
|
|||||