NICOLAS KIESAS KARRIEREFORLØB
2005 - Formel 1 Minardi
Ikke helt afgjort endnu - vi krydser fingre...
2004
- Sporadiske optrædener
2003
- Formel 3000 Team Den Blaa Avis, Formel 1 Minardi
Nicolas fortsatte i FIA Formel 3000 serien, denne gang for det danskejede
Williams Juniorteam Team Den Blaa Avis, med løfte om en Williams
F1 test. Williams nægter dog som det 3 team i rækken at
man har afgivet et bindende løfte til danskeren. Kiesa var allerede
kendt for sin aggressive kørestil, han stod for de fleste overhalinger
i F3000 feltet. Nicolas vandt det traditionsrige F3000 løb i
Monaco, og blev en flot nummer 3 på Nürburgring. Op til løbet
på Silverstone lukkede DBA teamet af økonomiske årsager,
og Nicolas kørte dette ene løb for søsterteamet
Super Nova. Han samlede ialt 20 point, og sluttede på en samlet
sjetteplads i F3000 mesterskabet. Den 21. juli blev det offentliggjort,
at Kiesa er signet som Formel 1 kører for Minardi Cosworth istedet
for Justin Wilson, for resten af 2003 sæsonen. Danskeren kører
sit første løb på Hockenheim ved Tysklands Grand
Prix.
2002
- Formel 3000, PSM Racing Line
Nicolas
debuterer i FIA F3000 serien, som teammate til tyskeren Tony Schmidt
som iøvrigt er søn af PSM teamejer Siggi Müller.
Det var en vanskelig sæson, teamet var nyt, Kiesa havde aldrig
kørt en F3000 før og organisationen lod meget tilbage
at ønske i det unge team. Kiesa var klart den hurtigste af de
to kørere, og stod for de fleste overhalinger i feltet. Dette
beviste han i sæsonens to sidste løb, dels på den
teknisk vanskelige Spa-Franchorchamps med en sjetteplads og en flot
femteplads på Monza. Nicolas slutter en flot kørt sæson
på en samlet 12. plads med 3 point. Minardi teamet tilbyder sig
med en F1 test, og som de eneste er der realiteter bag, men Kiesa vælger
at se tiden an.
2001
- Engelsk/Tysk Formel 3, RC Motorsport, G+M Motorsport
Nicolas
blev hos RC Motorsport i den engelske Formel 3 serie, som ved sæsonstart
blev til Prost Grand Prix Juniorteam. Men selvom Nicolas kæmpede
det bedste han havde lært, så gik forholdet mellem danskeren
og teamet fra slemt til endnu værre. Samtidigt var Formel 1 testchancen
ikke længere eksisterende, endnu et F1 team har snydt den talentfulde
dansker. Kiesa dropper den engelske F3 serie, til fordel for den tyske
F3 serie, hvor han signede med G+M Motorsport. Dette betød ikke
meget større succes, teamet fungerede ikke og Kiesa skulle begå
sig på de fremmede, tyske baner. Men Nicolas havde gjort indtryk,
og større ting ventede.
2000
- Engelsk Formel 3, RC Motorsport
Som
regerende engelsk Formel Ford mester så Kiesa frem til at fortsætte
sin vej mod Formel 1 ved at deltage i verdens hårdeste Formel
3 serie, nemlig den engelske. Han tegner kontrakt med RC Motorsport,
som har et Benetton F1 Juniorteam. Desværre forsvandt F1 relationerne,
da Renault købte Benetton F1 teamet, hermed forsvinder chancen
for en F1 test. Som dansk kører kunne han glæde sig over
støtte fra Peugeot Danmark, hvilket sikrede ham sædet.
Da han først var kommet ned i raceren, så han sig ikke
tilbage. Han kører sin første meget flotte sejr i hus
på Donnington, tager to 3. pladser og slutter som en sammenlagt
nummer seks i sin debutsæson.
1999
- Engelsk Formel Ford, Haywood Racing
Nicolas
Kiesa blev signet hos det engelske Formel Ford tintop team, Haywood
Racing, som erstatning for den nuværende BAR Honda F1 kører,
Jenson Button. Kiesa fortsatte de stolte danske tradtioner i FF mesterskabet,
Nicolas var flyvende og vandt i sin Mygale SJ99 racer 7 ud af sæsonens
14 løb, og kunne sikre sig mesterskabstitlen to løb før
sæsonslut. Undervejs fungerede han som læremester for Haywood
teamets unge finne, Kimi Raikkonen. Kiesa deltog også i den legendariske
Formel Ford Festival. Den unge dansker viste her klasse, og selvom han
mistede både første og tredie gear, sluttede han efter
at have ført løbet i tre omgange på en samlet 4.plads.
Slutteligt kunne Nicolas også pryde sig med en samlet 3.plads
i Formula Ford EM.
1998
- Engelsk Formel Ford, ADR Racing
Den
unge dansker sikrede sig et sæde den engelske Formel Ford serie,
hos ADR Racing. Selvom Kiesas Van Diemen racer lod meget tilbage at
ønske i kampen mod især Jenson Buttons Haywood Mygale racer,
så tog Nicolas en flot sejr på Brands Hatch, en andenplads,
fem trediepladser og sluttede på en samlet fjerdeplads i mesterskabet.
Jenson Button husker stadig den unge aggressive dansker, og kalder ham
en "Mad Dog". Kiesa deltog for første gang i den berømte
Formel Ford Festival, hvor Nicolas kæmpede sig op på en
3.plads fra en startplacering som nummer 17. Vejen til Formel Ford toppen
sikrede han sig, da han først i sidste runde tabte mesterskabstitlen
i Formel Ford Vinterserien, herefter stod de gode tilbud i kø.
1997
- Karting, Formel Ford
Den
unge københavnske kører slutter en fænomenal kartingkarriere
som fabrikskører for italienske Tony Kart, efter at have vundet
mere end 160 trofæer. Nicolas bliver en flot nummer 4 i de åbne
amerikanske kartingmesterskaber, men han scorede også en imponerende
andenplads i Monaco Karting Grand Prix, hvor Kiesa undervejs slog Michael
Schumachers banerekord. Formel Ford Van Diemen fabriksteamet giver Nicolas
chancen for at debutere i bil, da han kører det engelske Formel
Ford Vintermesterskab. Her blæser han konkurrenterrne til side
i sit første løb, hvor han starter fra en 26.plads men
slutter debutløbet efter et utal af overhalinger på en
6.plads. Nicolas slutter FF Vintermesterskabet på en samlet 4.
plads, dette til trods for at han misser et enkelt løb i serien.
Formel Ford sædet næste år var med de forrygende resultater
sikret.
1996
- Karting
Nicolas
re-signer med Tony Kart, og han er nu i Senior Formula A. Han bliver
i 1996 for tredie gang Danmarksmester i karting ved at vinde alle løb
på nær et enkelt, han vinder også det skandinaviske
mesterskab. Det 18-årige kartingfænomen deltager også
i karting EM, hvor han slutter på en samlet 4. plads. Men årets
største resultat for den unge københavner er den samlede
2.plads i karting verdensmesterskabet. Selvom han ikke vinder det eftertragtede
VM trofæ, så har han vist sin store klasse.
1995
- Karting
Danskeren
med pulsslaget på den gule Arai hjelm med de brune striber, er
ensbetydende
med sejr og store resultater. Kiesa fortsætter med at udbygge
sin
bugnende samling af sølvkander og sejrstrofæer, da han
i 1995 - som den eneste
kører til dato - forsvarer sin mesterskabstitel i FIA Viking
Karting Trophy.
Han startede som nummer fire på gridden til EM, men efter to omgange
eksploderer
motoren. Han første DM finalen, men på sidste omgang bare
100 meter
før mål knækkede venstre hjulophæng. Nicolas
er ikke tilfreds med dette,
han har sat sigtekornet ind efter de internationale titler - han vil
være
verdensmester!
1994
- Karting
Takket
være Peugeot Danmark importør Hans Bruun, får Nicolas
Kiesa både moralsk og økonomisk opbakning i den vanskelige
kunst at kæmpe sig vej op gennem karting rækkerne. Kiesa
siger selv, at Bruun har meget af æren for at Nicolas en dag kan
sidde i en Formel 1 racer. Nicolas er nu vokset til International A
klassen, og en af grundene til at bilmanden støtter Kiesa skyldes
ikke mindst, at den unge 16-årige kartigkører sikrer sig
den samlede sejr i FIA Viking Karting Trophy. Kiesa deltager også
med stor succes i karting EM, hvor han kæmper sig vej til en samlet
5. plads.
1993
- Karting
Mens
den 15-årige dansker kæmper med kombinationen af syv forskellige
skoler, hvoraf han blev smidt ud af de tre, lærere der aldrig
gav Nicolas en ærlig chance så var der ikke megen forståelse
i skolesystemet for, at den unge knægt fra Amager er ved at udvikle
sig til en af verdens bedste kartingkørere. Kiesa blev efter
at have vundet 7 løb en samlet nummer to ved årets karting
Danmarksmesterskaber, og oveni det så kunne han glæde sig
over en fremragende tredieplads ved EM. Han startede fra en flot andenplads
på gridden til VM, men blev kørt af i første sving.
1992
- Karting
Nicolas
signede i 1992 en fireårig kontrakt med det ekslusive italienske
Tony Kart fabriksteam, inden da kørte han for Erik Magnussens
team i international Juniors. Den danske tidligere Stewart-Ford Formel
1 kører, Jan Magnussen, har udtalt at han kan takke storebror
Erik for meget af sin succes. Som en af verdens bedste kartmekanikere
viser Erik at Nicolas bestemt har evnerne til at gå i Jan Magnussens
fodspor. I 1992 kronede Kiesa sine tidlige år i karting ved at
vinde 9 ud af 14 løb, og blev International Junior vice-verdensmester!
1991
- Karting
Den
kendte DJ Roger Kiesas søn, Nicolas, startede allerede som to-årig
med at komme på den nærliggende Københavns Go-Kart
Bane på Kløvermarken, Amager. I en lånt kart viste
11-årige Nicolas i 1989 at overhalinger, taktik og overblik ikke
er noget problem, selvom man er lille. Fra at starte sidst i sit første
kartløb overhalede han stort set hele feltet. I 1990 blev han
Danmarksmester i Juniorklassen ved at vinde 20 ud af 21 løb,
året efter blev han ved at vinde 12 ud af 15 løb igen Danmarksmester,
denne gang i Formula Danmark klassen.