F1JOURNAL.COM / F1 TEAMS & KØRERE / KIMI RAIKKONEN...

10 - KIMI RAIKKONEN - WEST MCLAREN MERCEDES

Oprindelse: Finland
Fødselsdato: 17. oktober 1979
Fødested: Espoo, Finland
Bopæl: London, England
Ægtestatus: Single
Højde: 175 cm
Vægt: 63 kg

Formel 1 debut: 2001 - Sauber
Sejre (før 2005): 2
Poles (før 2004): 2
Point (før 2005): 169
Podieplaceringer (før 2005): 18
F1 verdensmesterskaber: 0
Bedste VM placering (før 2005): 2. plads
Bedste løbsplacering (før 2005): 1. plads

Nuværende F1 team: West McLaren Mercedes
Tidligere F1 teams: Sauber

Officielt website: www.kimiraikkonen.com


KIMI RAIKONNENS KARRIEREFORLØB

2005 - Formel 1, McLaren
I år

2004 - Formel 1, McLaren
I år kommer der endnu engang en god chance for at det store racertalent kan folde sig ud i fuld flor. Kimi viste sidste år at han er gjort af rette stof, og med den nye MP 4-19 racer får han gode muligheder for at skubbe Kong Schumacher af tronen. Til næste år kommer der en ny teammate på holdet (Juan Pablo Montoya), og skal Kimi have nogen forhåbninger om måske at kunne overtage hvervet som førstekører på teamet fra 2005 - skal han som i 2003 vise stabilitet og fortsætte den gode stime. Der er gode perspektiver i Kimi og han er absolut et kvalificeret bud på en ny mester, hvis materiellet dog holder med de nye motorregler.

2003 - Formel 1, McLaren
Gennembrudsår! blev overskriften for Kimi i 2003. Det blev til karierens allerførste sejr i det Malysiske Grand Prix, og samlet over hele sæsonen blev det til imponerende 10 podieplaceringer. Kimis kørerstil og den måde han som THE ICEMAN, cool og udspekuleret gang på gang lurede sine modstandere af og slog til i de rette momenter - var uden tvivl en god grund at han helt ind til det sidste løb af sæsonen havde muligheden for at tage mesterskabet for næsen af Michael Schumacher. Der blev duelleret på højt plan mellem Kimi og Rubens Barichello, men ligemeget hjalp det. Raikkonen blev nr. 2 i Japans Grand Prix og kunne således, lugtende dæk røgen fra Michael Schumachers Bridgestone dæk, se sig slået på målstregen i kampen om det samlede mesterksab.

2002 - Formel 1, McLaren
Kimi´s debutår hos McLaren viste med al tydelighed at den unge anonyme finne er et gudsbenådet racertalent. Et enkelt rookieår hos Sauber var nok til at overbevise Mercedes om hans evner. Skulle man være i tvivl, så viste Raikkonen på Hockenheim at han har boller af stål. En herreduel side om side med Montoya gennem 3 sving, før Kimi til sidst måtte give sig. Kun en nu meget berømt oliepøl på Magny-Cours betød at en sikker sejr blev snuppet af en vis tysk verdensmester. En anden faktor var de svage og eksplosive Ilmoor-Mercedes motorer, som altid gav op på de forkerte tidspunkter. Iceman sluttede et flot år på en samlet 6. plads med 24 point, lige bag Coulthard.

2001 - Formel 1, Sauber
Efter voldsom uenighed mellem Sauber-Petronas og deres sponsor Red Bull signer Räikkönen for teamet. Dette indebærer, at Sauber mister Red Bull som hovedsponsor til Arrows med virkning fra det kommende år, men det opvejes af at Kimi sensationelt opnår sit første VM point i sit debutløb i Australien. Räikkönen slutter efterfølgende på fjerdepladsen i Østrig og Canada. Ved sæsonens afslutning ligger han på 10. pladsen med 9 point, og lige så imponerende opnår Sauber 4.pladsen i konstruktørernes mesterskab. Det var nok til at fange McLarens opmærksomhed i deres søgen efter en afløser for Mika Häkkinen. Kimi signer en 1-årig kontrakt med McLaren, mens Mika tager sig en barselsorlov.

2000 - Engelsk Formel Renault
Fortsætter i Formel Renault sammen med Manor Racing og selv om han kun deltager i 10 løb, vinder han serien med 7 sejre. Han starter dog blidt med en 3. plads, men efter to sejre i træk er han ikke til at stoppe. Han opnår også 7 poles samt 6 hurtigste omgange. Han deltager også i den europæiske FR serie, hvor han vinder to ud af tre løb. Med Formel Renault titlen i hus, bliver han i september tilbudt en test hos Sauber-Petronas F1 teamet. Han imponerede ved de følgende tests på Mugello, Barcelona og Jerez, og den næste kamp var ikke i en bil, men mod FIA for at få sin superlicens. Primært fordi Kimi er meget uerfaren, han har kun kørt 23 billøb i alt, hvilket FIA mener er for lidt.

1999 - Karting, europæisk Formel Ford og engelsk Formel Renault
Kimi fortsætter sin glorværdige kartingkarriere, og han vælger at forsvare sit finske Formula A mesterskab, hvor han dog må nøjes med en 2.plads. VM er dog en ulykkelig drøm; også denne gang bliver det kun til en 10. plads sammenlagt. Han får til gengæld sin debut i bilracing, hvor han i sit første løb for Haywood Racing opnår en 3.plads. Han kører yderligere 3 løb, men udgår af dem alle, hvilket får ham til at droppe serien. Han starter i stedet Formel Ford Eurocuppen, hvor han får en samlet 5.plads. Han deltager samtidig i Formel Ford Festivalen på Brands Hatch, men udgår. Succesen betyder dog at Manor Motorsport lader ham deltage i Formel Renault vintersæsonen, med sejre i alle fire løb.

1998 - Karting
Raikkonen flytter til Holland, hvor han dog fortsat også finder tid til at forsvare sit finske mesterskab. Denne gang dog i Formula A, som han vinder stort. Han vinder også de nordiske mesterskaber i Class Formula Intercontinental A. Han fuldfører tillige Karting Grand Prix på en samlet 2.plads, og i Monaco Cup hvor han opnår en samlet 3.plads.

1997 - Karting
Han vinder det finske mesterskab, Class Intercontinental A. Samme år bliver han nummer 4 ved de nordiske mesterskaber. Samme held er der bestemt ikke ved de VM løb, samt Karting Grand Prix, som han deltager i, ingen sejre. Han modtager trods dette en invitation til at køre for Peter de Bruin teamet i Holland.

1996 - Karting
Nu er tiden moden til at deltage i de udenlandske mesterskaber. Hans opmærksomhed var rettet mod VM i Karting Grand Prix, samt de nordiske mesterskaber. Kimi deltager dog fortsat i de finske Formula A mesterskaber, hvor han opnår 4. pladsen i Class Formula A.

1995 - Karting
Kimi´s forældre køber en kart til Kimi i 1987, og han har kørt lige siden sin 8 års fødselsdag. Han har arbejdet sig op fra Mini klassen til 1994 blev nummer 2 i det finske Class Raket mesterskab. I 1995 var han nået op til Formula A, hvor han vandt sin første sejr den 23. april i det finske mesterskab. Derudover deltager han i Monaco Cup løbet, hvor han må udgå fra en 4.plads.