F1JOURNAL.COM / F1 TEAMS & KØRERE / CRISTIANO DA MATTA...

16 - CRISTIANO DA MATTA - PANASONIC TOYOTA RACING

Oprindelse: Brasilien
Fødselsdato: 19. september 1973
Fødested: Belo Horizonte, Brasilien
Bopæl: Monte Carlo, Monaco
Ægtestatus: Single
Højde: 165 cm
Vægt: 59 kg

Formel 1 debut: 2003 - Panasonic Toyota Racing
Sejre (før 2004): 0
Poles (før 2004): 0
Point (før 2004): 10
Podieplaceringer (før 2004): 0
F1 verdensmesterskaber: 0
Bedste VM placering (før 2004): 16
Bedste løbsplacering (før 2004): 6

Nuværende F1 team: Panasonic Toyota Racing
Tidligere F1 teams: n/a
Officielt website: www.damatta.com


CRISTIANO DA MATTAS KARRIEREFORLØB

2004 - Formel 1, ToyotaF1
Vil Christiano være et eksempel på endnu en succesfuld CART kører, der dumper lige igennem Formel 1 feltet uden de store sucessoplevelser? Mange eksperter spår ikke Da Matta mange chancer i 2004.

2003 - Formel 1, ToyotaF1
Christianos skifte fra CART til Formel 1 viste sig ikke umiddelbart som den store fordel. Taget i betragtning at han året før havde vundet CART mesterskabet, havde man nok forventet lidt mere fra Brasilianerens side. Men med 10. point i skabet og en 6. plads som årets bedste resultat, var han dog bedre end sin teammate - og man kan på den måde sige at han internt på Toyota holdet bestod sin F1 debut.

2002 - CART
I sit andet år hos Paul Newmann og Carl Hass scorede han 7 sejre, 7 pole positioner og 5 hurtigste omgange. Ud af 19 løb fik han 11 podieplaceringer, og ingen betvivlede længere at Michael Andrettis unge uerfarne afløser var en fortjent CART verdensmester. Han vandt årets første løb, 4 ud af de i alt 7 sejre var på rad og række. Ingen kunne følge den stabile brasilianer til CART kronen. Efter seje forhandlinger mellem Toyota og Newmann-Hass var han på vej til F1.

2001 - CART
Den sorte Lola Toyota gav Christiano vinger, han vandt sikkert i sit første løb for teamet og førte dermed mesterskabet under de første 4 løb. Sejre i Mexico, Australien og Fontana. Derudover blev han nummer 2 i Long Beach og nummer 3 i England – i alt 5 podieplaceringer. De to sejre sidst på sæsonen gav ham 5. pladsen i mesterskabet, med en samlet præmiesum på 1,78 millioner dollars. Godt hjulpet på vej af førstepræmien på 1 million dollars i sæsonfinalen Marlboro 500.

2000 - CART
Archiero Wells blev til PPI Motorsports Toyota, og han takkede for tilliden ved at nå på podiet i Cleveland, samt at opnå en flot gridposition som nummer 2 i Toronto. Han scorede dernæst sin første sejr i Chicago. Det var samtidigt teamets første i dets 6-årige historie. Han havde otte top-5 placeringer i de i alt 20 løb på sæsonen. En samlet nummer 10 i CART serien, men kontrakten med tintop teamet Newmann-Hass var i hus, takket være Toyota.

1999 - CART
USA´s superliga, CART serien blev Christianos næste udfordring. Archiero Wells Toyota var hans nye team, og imponerede med en 6. plads på gridden i sit debutløb, og en 4. plads i Nazareth var Toyotas bedste resultat i 1999, og det gav ham rollen som Toyotas superstjerne i sit rookieår.

1998 - Indy Lights
Christiano overtog Kanaans sæde hos Tasman teamet, og resten er historie. Sønnen af Brasiliens racerstjerne, Toninho da Matta, viste hvor skabet skulle stå. Sejre i Long Beach, Nazareth, Trois Rivieres og Vancouver, og en 2. plads i Miami. Indy Light mester tidligt på sæsonen, og med blikket fast rettet mod superligaen. 2 år i Indy Lights gav ham 7 sejre, 4 poles og 13 gange på podiet.

1997 - Indy Lights
Han tog til USA, og gik fra looser til sikker vinder. Han kørte Indy Lights i Brian Stewart Team, og han vandt overlegent i Nazareth, Vancouver og Laguna Seca. Blev en samlet nummer 3 i serien, men lå kun 15 point efter den endelige champ – Tony Kanaan. Da Matta blev 1997 Rookie of The Year.

1996 - Formel 3000
Brasseren tog springet til F3000, men valget af Pacific Racing teamet kunne næppe være dårligere. Underfinansieret og i kronisk krise var nøgleordene for det tidligere Formel 1 team, og selv en stor chance på Silverstone røg ud af hænderne på ham af ren og skær frustration. Med en samlet 8. plads i mesterskabet havde da Matta fået nok af europæisk racing.

1995 - Formel 3
Den unge F3 mester flyttede fra Brasilien til England, for at deltage i verdens hårdeste Formel 3 serie. Men hans team, West Surrey Racing koncentrerer sig mere om deres standardvogne, og derfor blev det kun til en enkelt sejr. Forholdet til teamchef, Dick Bennetts, led derfor ubodelig skade.

1994 - Formel 3
De få tilbageværende tvivlere satte Christiano da Matta på plads, da han som regerende brasiliansk Formel Ford mester strøg helt til tops i den lige så brasilianske Formel 3 serie. Allerede 2 løb før sæson slut kunne han kalde sig brasiliansk Formel 3 champion. Ikke mindst takket være stabil kørsel og 4 sikre sejre.

1993 - Formel Ford
Et rookieår i den brasilianske Formel Ford serie var nok til at Christiano snuppede det brasilianske Formel Ford mesterskab. Hele 4 sejre sikrede ham sejren, og det var tydeligt at mere var i vente, Hele familien rejste med til hvert eneste løb, hvilket de havde gjort siden sønnens første spæde karting år.

1992 - Karting
Den unge knøs fra Belo Horizonte fortsatte sin sejrsmarch mod Rio-Minas mesterskabet, men også Sao Paolo mesterskabet så Christiano hæve sejrspokalen. Men to år med karts var mere end rigeligt for den unge brasilianer, og nu stod menuen på rigtige racerbiler.

1991 - Karting
Bare et år efter sin egentlige kartdebut blev 18-årige Christiano brasiliansk mester. Han vandt mesterskabet Minas Championship i 1990, og forsvarede det med bravur året efter. Det er ikke til at vide om han har arvet lidt stjernestøv fra faderen, fra hvem han også har arvet sit hjelmdesign, blot har han ændret grundfarven fra blå til rød. En stolt søn, men en endnu mere stolt fader.

1990 - Karting
Man kan ikke sige Christiano uden at nævne faderen; Antonio Lucio da Matta. En af Brasiliens mest succesrige racerkørere, som 200 gange har stået på podiet, og har endda hævet sejrspokalen hele 100 gange. I 1987 blev den 14-årige Christiano rasende da faderen forærede ham en crossmaskine. Den undrende Antonio fik at vide, at sønnen hellere ville vente på at den gamle fik købt ham en kart.