|
|
F1JOURNAL.COM / F1 TEAMS & KØRERE / HEINZ-HARALD FRENTZEN...
10 - HEINZ HARALD FRENTZEN - SAUBER PETRONAS
Oprindelse: Tyskland
Født: 18. maj 1977
Fødested: Mönchen-Gladbach, Tyskland
Bopæl: Monaco, Monte Carlo
Ægtestand: Gift med Tanja.
Børn: 1
Højde: 178 cm
Vægt: 64,5 kg.
Formel 1 debut: 1994 - Sauber
Sejre (før 2003): 3
Poles (før 2003): 2
Point (før 2003): 161
Podieplaceringer (før 2003): 17
Mesterskaber: 0
Bedste VM placering: 2
Nuværende F1 team: Sauber Petronas
Tidligere F1 teams: Prost, Jordan, Williams, Arrows og Sauber
Officielt website: www.frentzen.de
HEINZ-HARALD FRENTZENS KARRIEREFORLØB
2003 - Formel 1, Sauber
2003 bliver et symbolsk år for den hårdtprøvede Heinz-Harald Frentzen. Efter at have startet sin F1 karriere i 1994 hos Sauber Mercedes er han nu tilbage hvor han startede. Tanken om at han nu har fundet det team som han vil stoppe karrieren hos er nærliggende. Men tag ikke fejl, med altid hurtige teammate Heidfeld og en Ferrari F051/Petronas motor bliver fighteren Frentzen en hård nyser at bide skeer med i 2003.
2002 - Formel 1, Arrows og Sauber
Frentzen og held færdes sjældent i samme båd. Efter sin tid hos konkursboet Prost håbede han hos Arrows på det bedste. Fighteren Heinz kæmpede bravt med den vanskelige A23 racer, og tog point i både Spanien og Monaco. På Magny-Cours fik HHF og Bernoldi ordre til at køre paradekørsel under kvalifikationen, for teamet ikke havde råd til at køre løbet. Tom Walkinshaws sparegris løb tom efter Tysklands GP. Efter en lille ferie kørte han USA GP for Sauber, istedet for den bortdømte Massa. Med 2 VM point må den uheldige tysker nøjes med en delt 17. plads sammen med Mika Salo.
2001 - Formel 1, Jordan og Prost
Starter som ventet sæsonen hos Jordan-Honda, men bliver fyret lige før sit hjemmebane grandprix i Tyskland. Inden da opnår han en 5. plads i Australien og en 4. plads i Malaysia. Bægeret flyder over for Eddie Jordan, da Heinz har en voldsom afkørsel under træningen i Montreal, og testkører Ricardo Zonta må køre løbet i stedet. Bytter plads med Jean Alesi hos Prost Acer, hvor han fuldfører sæsonen. Ingen point hos det franske team, men han kvalificerer den umulige AP04 racer på en 4. plads på Spa, og slutter løbet på en flot 7. plads. Sæsonen slutter med en 12. plads i mesterskabet 6 point i alt.
2000 - Formel 1, Jordan
Hvad de stærke MugenHonda motorer har i styrke, det savner den yderst skrøbelige EJ 10 racer. Han udgår fra halvdelen af sæsonens løb, grundet tekniske problemer. Han opnår en 3. plads i Brasilien og indianapolis. Men han udgår fra en god placering i Monaco, og hans defekte gearkasse ødelægger hans gode kvalifikationsresultat som nummer 2 i England. Jordan teamet er tydeligvis i krise. Han opnår 11 point og en samlet 9. plads.
1999 - Formel 1, Jordan
Han vender tilbage til sin gamle F3000 teamchef, Eddie Jordan. De stærke MugenHonda motorer giver Heinz nyt mod, til trods for at han nu er teammate med den tidligere verdensmester Damon Hill. Han opnår en 2. plads i Australien, pole position ved Europas Grand Prix og Tysklands Grand Prix. To sejre: Frankrigs Grand Prix og Italiens Grand Prix. Hill kan slet ikke følge med tyskeren, og Frentzen slutter sæsonen på en 3. plads i mesterskabet med 56 point.
1998 - Formel 1, Williams
Williamsteamet mister deres Renault fabriksmotorer, og må nøjes med tunede Renault 1997 motorer fra Mecachrome. Det bliver en hård og trist sæson for ham, og det bliver ikke bedre af, at Michael Schumacher kører ham af banen, mens Frentzen fører løbet i Canada. Bedste resultat bliver en 3. plads i Australien, og en 4. plads på Spa. Det er en modløs Frentzen, der forlader Williams efter sæsonen. 17 point og en samlet 7. plads i mesterskabet.
1997 - Formel 1, Williams
Heinz Harald kører for Williams-Renault, som teamkammerat med debutanten Jacques Villeneuve. Frentzen kvalificerer sig til en 2. plads ved sit første løb for Williams, og han opnår sin første GP sejr på Imola. Første pole position ved Monaco Grand Prix. Ved finalen på Jerez kvalificerer han sig på nøjagtig samme tid, ned til en tusindedel af et sekund, som Villeneuve og Michael Schumacher. Her hjælper han Jacques til at vinde VM, og han bliver selv nummer 2 i kørernes mesterskab med 42 point.
1996 - Formel 1, Sauber
Sauber får ny sponsorstøtte med Red Bull, og Frentzen bliver teamkammerat med Johnny Herbert. Desværre er Fords nye V10 motor ikke noget hit, men Frentzen slutter alligevel sæsonen foran den rutinerede Herbert, trods adskillige DNF´s. Tyskeren er ved at vinde Monacos GP, men Irvine hjælper desværre tyskeren af med sin frontvinge, hvorfor han må i pit efter en ny, og mister hermed sejren. Han signer med Williams i slutningen af sæsonen. Frentzen opnår 7 point og en samlet 12. plads i VM.
1995 - Formel 1, Sauber
Han fortsætter hos Sauber, som desværre mister Mercedes fabriksmotorerne før sæsonstart. I stedet signer teamet med Ford. Tyskeren opnår sin første podieplacering med en 3. plads ved Italiens Grand Prix på Monza. Han kører konstant fra teamkammeraterne Karl Wendlinger og Jean-Christophe Boullion. Han opnår i alt 15 point og en samlet 9. plads.
1994 - Formel 1, Sauber
Formel 1 debut for Sauber-Mercedes i en C13 racer. Hans gamle teamchef, Peter Sauber henter den glemte tysker til F1, og snart bliver selv Ayrton Senna imponeret over HHF´s car control. Bedste resultat bliver en 5. plads på Aida og en 4. plads på Magny Cours. I alt 7 point og en samlet 13. plads. Efter Sennas tragiske død på Imola tilbydes Frentzen et sæde hos Williams, men han takker nej af hensyn til Peter Sauber.
1993 - F1 testkører, Tyrrell, Formula Nippon og All Japan Sportscar
Tyskeren fortsætter i Formula Nippon for Nova Engineering. Men det går ikke meget bedre, bedste resultat i denne serie: en 2.plads på Fuji. Han kører endnu en sæson i All Japan Sportscar Championship for From A Racing, og opnår en 2. plads på Suzuka. Han bliver Formel 1 testkører for Mugen og Bridgestone i en Tyrrell-MugenHonda, og han kører mange testkilometer på Fuji og Suzukabanen.
1992 - Formula Nippon, Japansk & World Sportscar samt Porsche Carrera Cup
Efter modgangen i Europa flytter Heinz til Japan. Han kører for Kawai Steel Nova i Formula Nippon. Svingende resultater, men bedste resultat bliver en 3. plads på Suzukabanen. Han kører en Nissan R91CK sportsvogn for From A Racing i All Japan Sportscar Championship, og opnår en 3. plads på Mine. Kører i FIA Sports Car World Championship for Euro Racing, med en Lola Judd racer, og sikrer sig en 4. plads på Donnington. Kører Porsche Cup uden succes.
1991 - FIA Formel 3000
Eddie Jordans evindelige pengenød betyder, at han sælger sit F3000 team til Vortex Engineering. Stakkels Frentzen følger med, og resultaterne bliver om muligt endnu værre, takket være den ringe Lola Mugen T91/50 racer. Han får kun 5 point i alt, takket være to 5. pladser på Pergusa og den teknisk svære Spa bane, samt en 6. plads på Mugellobanen
1990 - FIA World Sportscar Prototype Championship, FIA F3000 og F3
Med Mercedes Junior kontrakten og sin F3 succes i lommen, sikrer han sig et sæde i sportvognsserien FIA World Sports Prototype Racing Championship for Mercedes-Benz Junior Team i en Sauber-Mercedes C11, som teammate til lærermester Jochen Mass. Samme team huser de to andre MB juniorer Michael Schumacher og Karl Wendlinger. Bedste resultat: en 2. plads på Donnington og i alt 6 point. Heinz forlader derfor teamet, og signer med Eddie Jordans F3000 team, for at få mere succes. Han kører en Reynard-Mugen 90D, sammen med teammate Eddie Irvine, men succesen udebliver. Bedste resultat en 5. plads på Pergusabanen. Han slutter af med endnu et forsøg på F3 løbet Macau GP, men udgår igen.
1989 - Tysk Formel 3
Han klatrer op til den hårde tyske F3 serie, hvor han signer med Schuebel Racing. Her vil han køre en Reynard VW racer. Desværre er han kun stabil i sin midtersæson, hvor han vinder sine 3 sejre, kun afbrudt af en 2. plads. Frentzen bliver med sine 163 point frontløber i det tyske F3 mesterskab foran Michael Schumacher, men bagved Karl Wendlinger. Han kører også F3 løbet Macau GP, men udgår desværre.
1988 - Tysk Formel Opel Lotus og Formel Opel Lotus Euroseries
Heinz signer med Jochen Mass Junior Team i Formel Opel Lotus. Han vinder med ikke færre end 7 sejre og 9 pole positions det tyske mesterskab. Han opnår i alt 128 point, og han deltager også i den europæiske Opel Lotus serie, med en samlet 6. plads til følge.
1987 - Tysk Formel Ford
Nu har Heinz fundet melodien i Formel Ford 2000 serien. Han er med i opløbet om det tyske FF2000 mesterskab. Han vinder sin første sejr i sit bare andet løb dette år, nemlig på Zolderbanen. Han bliver nummer 2 i løbet derefter på Nürburgring, og kroner det med endnu en sejr på Mainz-Finthen banen. Yderligere tre 3. pladser giver ham mesterskabschancen, men en DNF på Salzburgring koster titlen, men han samler 328 point sammen. Han kører også i Formel Ford Eurocup, hvor han opnår en 3. plads og en 6. plads i de to løb han deltager i.
1986 - Tysk Formel Ford
Tyskeren tager springet til formelklasserne, og endda til den store Formel Ford 2000 klasse. Her kører han for det kendte tyske Eiffelland team i en Van Diemen racer. Men han kører kun enkelte løb i sit debutår, og venter med angrebet til året efter. Han indlemmes i Mercedes Benz junior Team, hvor tyske bilgigant forpligter sig til at hjælpe ham op gennem de forskellige formelklasser.
1985 - Karting
Heinz bliver tysk mester i Junior kart, og har mange dyster med en vis Michael Schumacher på hjemmebanen i Kerpen. Men HHF vinder det tyske kart mesterskab, efter fem hårde år i karten. Adskillige andre mesterskaber i karts brolægger hans vej til formelklasserne.
1980 - Karting
Heinz Harald lærte at køre bil i sin fars rustvogn, og meget tydede på at det var tanken at tyskeren skulle fortsætte sin karriere ad denne dystre vej. Men da Frentzen senior ville købe en bil til hustruen, og i stedet investerer i en racing kart til sønnen, så er det sket med rustvognen heldigvis.
|
|
|