F1JOURNAL.COM / F1 TEAMS & KØRERE / JOS VERSTAPPEN...

19 - JOS VERSTAPPEN - MINARDI COSWORTH

Oprindelse: Holland
Fødselsdato: 4. marts 1972
Fødested: Montfort, Holland
Bopæl: Monte Carlo, Monaco
Ægtestatus: Gift med Sophie, søn Max og datter Victoria
Højde: 175 cm
Vægt: 73 kg

Formel 1 debut: 1994 - Benetton
Sejre (før 2003): 0
Poles (før 2003): 0
Point (før 2003): 17
Podieplaceringer (før 2003): 2
F1 verdensmesterskaber: 0
Bedste VM placering (før 2003): 10. plads
Bedste løbsplacering (før 2003): 3. plads

Nuværende F1 team: Minardi Cosworth
Tidligere F1 teams: Benetton, Simtek, Footwork, Tyrrell, Stewart og Arrows
Officielt website: www.verstappen.nl


JOS VERSTAPPENS KARRIEREFORLØB

2003 - Formel 1, Minardi
Jos ”The Boss” Verstappen bliver takket være hollandske sponsor Trust signet hos European Minardi Cosworth. Her skal han køre sammen med aktieselskabet og F3000 champ Justin Wilson. Teamchef Paul Stoddart har dermed Minardis hidtil stærkste lineup. Det bliver spændende at se hvad den flyvende hollænder kan få ud af det velkørende Minardi PS03 chassis drevet af den råstærke Cosworth CR-3 motor. Kun Minardis meget vaklende økonomi kan betyde, at vi mister endnu et team i Formel 1 i 2003.

2002 - Intet fast sæde
Jos blev meget overaskende fyret af Arrows Cosworth teamet efter 2001 sæsonen, selvom det et langt stykke tid så ud til at det var brasilianske Bernoldi der stod til at få kniven. Men Enrique Bernoldi havde solid sponsorstøtte bag sig, så Jos blev i sidste øjeblik fyret til fordel for den arbejdsløse Prostkører Heinz-Harald Frentzen. Jos havde en gyldig kontrakt for 2002, hvorfor han lagde sag an mod teamejer Tom Walkinshaw. Men inden sagen nåede sin endelig slutning, så betød Walkinshaws slingrekurs at Arrowsteamet gik konkurs efter utallige ubetalte regninger, blandt andet fra Niki Laudas Cosworth motorleverancer.

2001 - Formel 1, Arrows
Jos prøvede for første gang at beholde et sæde i et team. Man sikrede sig de tvivlsomme gamle Peugeot motorer som nu hed Asiatech. Malaysias vilde monsunregn viste igen, at regnvejr og Jos går godt i spænd. Fra en 18. plads på gridden kæmpede han sig på EN omgang op på en 6. plads, videre op på 2. pladsen foran Mika Hakkinen i McLaren for at slutte på en flot 7. plads. I Brasilien kører Jos Montoya af banen, da den førende columbianer bremser tidligt – 15.000 US dollars i bøde til Jos. Han scorede sit første point i Østrig, efter en hård kamp mod McLaren og Ferrari. En skuffende samlet 18. plads med 1 VM point.

2000 - Formel 1, Arrows
Orange Arrows havde sikret sig de tidligere Renault fabriksmotorer som nu hed Supertech V10. Eghbal Hamidy havde designet den aerodynamisk vellykkede A21. Jos glædede sig til at dyste med Pedro de la Rosa, men manglende holdbarhed stjal mange ellers sikre point. I Brasilien var Jos helt oppe på 3. pladsen og sluttede på 7. pladsen, men først ved Canadas GP i silende regn sluttede Verstappen på 5. pladsen. På Nürburgring kolliderer Jos med Eddie Irvine – igen. Men på Monza viste Verstappen med en 4. plads, at han kun manglede en pålidelig racer. Jos slutter på en samlet 12. plads med 5 VM point. Arrows slutter på 7. pladsen i konstruktørernes mesterskab.

1999 - Formel 1 test, Honda F1
Japanske Honda havde sammen med den legendariske designerguru Dr. Harvey Postlethwaite besluttet at designe deres egen F1 racerr. Derfor hyrede de den arbejdsløse Jos Verstappen, og den smukke hvide Athena racer kørte nogle rystende hurtige testomgang, som var bedre end de F1 fabriksteam der deltog i F1 det år. Men efter Postlethwaite´s tragiske død blev projektet droppet. Jordan valgte at lade Jos teste for teamet, som en mulig erstatning for den efterhånden blege Damon Hill. De hurtige testtider betød at Arrows signede ham i sidste øjeblik for den kommende 2000 sæson.

1998 - Formel 1, Stewart
Ken Tyrell vendte vendte Pollock og F1 ryggen, da den nye teamejer valgte at fyre hurtige Verstappen til fordel for sponsorkøreren Ricardo Rosset. Hollænderen var dermed arbejdsløs, men testede en del for Benetton teamet i løbet af sæsonen. Da Jan Magnussen forbløffende blev fyret fra Ford fabriksteamet Stewart efter Canadas GP, så hyrede de Verstappen i stedet. SF2 racerens Zetech-R motor og titanium gearkasse var dog stadig skrøbelig, han overskygges fuldstændig af Rubens Barrichello og Jos fuldendte kun 3 ud af 9 løb for teamet. På Spa bliver Jos en del af det enorme startcrash, som DC var mand for at starte. Bedste resultat var en 12. plads og 0 VM point.

1997 - Formel 1, Tyrell
F1 legenden Ken Tyrell var hurtig til at signe Verstappen efter at han var blevet fyret fra Arrows til fordel for Damon Hill, og hollænderen glædede sig til at køre for et feltets mest erfarne teams. Tyrell havde skiftet fra de skrøbelige Yamaha V10 motorer til den stærke Ford Cosworth V8. Jos blev teammate med erfarne Mika Salo, og Jos havde dermed en hurtig teamkammerat. Tyrell var på randen af fallit, og blev op til 1998 købt af British American Tobacco og Craig Pollock. Men takket være Ken´s altid frække designløsninger men skrøbelige teknik, så kæmpede hollænderen sig til en enkelt 8. plads i Monaco GP. En samlet 22. plads i VM stillingen med 0 point.

1996 - Formel 1, Arrows
Fra et rædselsår hos Simtek gik det ikke meget bedre hos Footwork Arrows. Tom Walkinshaw købte teamet, men interne konflikter og ringe økonomi hos motorbygger Brian Hart betød at Arrows teamet ikke udviklede sig. Jos imponerede igen i en underlegen FA16 racer, som han delte med sponsorkøreren Ricardo Rosset. Det bedste resultat kom ved Argentinas GP, hvor han kvalificerede sig på en 7. plads, og sluttede på en 6. plads efter en rå fight med DC i McLaren og Irvine i Ferrari. Dette blev hans eneste VM point det år, han overlevede et voldsomt uheld på Spa, hvor et hjulophæng svigter under høj fart. Han måtte dermed nøjes med en samlet 16. plads. Mod slutningen på året testede han dæk for 1997 F1 nykomlingen Bridgestone i en Ligier og senere i sin egen Arrows.

1995 - Formel 1, Simtek
Trods et flot debutår så foretrak Benetton teamchef, Flavio Briatore, Johnny Herbert sammen med Schumacher frem for Verstappen hos Benetton. Så Jos måtte med lidt Benetton hjælp flytte til Nick Wirth´s Simtek Ford team, hvor Jos skulle have et læreår sammen med Domenico Schiattarella. Jos imponerede i den ringe Ford Cosworth EDV8 drevne racer blandt andet overfor Gerhard Bergers Ferrari i Brasilien, men fuldførte kun et ud af 4 løb på en 12. plads. Da finansieringen svigtede, så lukkede teamet under Monaco GP. Rygtet om et Benetton Ford comeback røg fløjten, da Herbert vandt Englands og Italiens GP. Jos testede dog enkelte gange for Briatores Ligier Mugen og Benetton Renault team.

1994 - Formel 1, Benetton
Jos havde på trods af sine kun 2 år i formelklasserne tegnet en langtidskontrakt med Benetton, hvor han skulle være fast testkører det første år. Det ændrede sig pludseligt til en fuldtidskontrakt som teammate til Michael Schumacher, efter at J. J. Lehto havde et testcrash på Silverstone forud for 1994 sæsonen. Han startede sæsonen med at vinde Copa Caloi cykelløbet for F1 kørere og mekanikere på Interlagos. Under løbet i Brasilien går det dog galt, For at undgå Brundles beskadigede racer ender Eddie Irvines Jordan med at bruge Verstappens Benetton som katapult – 4 biler smadres undervejs. På Hockenheim går det galt under refuelling af raceren i pitten, brændstoffet antændes mens Jos sidder i bilen og den forvandles til en ildkugle. Trods denne livsfarlige ulykke scorer Jos en 3. plads i Ungarn - 14 dage senere. To løb senere overtager Lehto Jos´ sæde igen, men fra Frankrigs GP bliver finnen fyret grundet manglende resultater. Jos scorer i alt to 3. pladser, og 10 VM point i sine 10 løb for Benetton.

1993 - Formel 3, F1 testkører Footwork og McLaren
Jos deltog i Formula Atlantic i New Zealand, samtidig med at han kørte for WTS teamet i den tyske Formel 3 serie. I Formula Atlantic kom han på podiet i 6 ud af 10 løb. Hos WTS teamet, der havde ført Pedro Lamy til det tyske F3 mesterskab året før, sikrede han sig F3 kronen med 8 sejre. Derudover tog han pole og vandt F3 løbet Marlboro Masters. Jos Verstappen fik en unik chance; på Estoril i Portugal testede han for F1 Footwork teamet. De tider han brændte af betød, at han var tæt på at køre hurtigere end den faste Footwork F1 pilot – Derek Warwick. Han nåede også at teste for McLaren, men Benetton boss, Flavio Briatore, snuppede den flyvende hollænder på en langtidskontrakt sammen med Ford lige for næsen af Ron Dennis.

1992 - Formel Opel-Lotus
Verstappen slog alt og alle i Benelux og det hollandske Opel Lotus mesterskab. Her vandt han alle på nær et løb, og eftersom han ikke var til at stoppe så deltog han også de europæiske løb, der ikke kolliderede med løbene i Benelux mesterskabet. Han vandt Benelux mesterskabet efter kun 9 løb, og hermed kunne Verstappen koncentrere sig om Eurocuppen. Han vandt begge løb på Zolder, og senere også Nations Cup. Han blev også lovet en Formel 1 test hos Tyrell, hvis han senere vandt det tyske F3 mesterskab.

1991 - Karting
Den flyvende hollænder blev belgisk karting mester i 125 cc klassen, men inden han havde drukket champagnen stod næste udfordring klar. Verstappen kørte sine første meter i en rigtig racerbil på Zandvoort banen, i en yderst antikveret Formel Ford Crossle. Trods racerens fremskredne alder, og Jos´ totale mangel på erfaring, så imponerede han F1 manager Huub Rothengatter. Huub arrangerede derfor en anden test i en Formel Opel-Lotus i superteamet Van Amersfoort teamet. Dette gik for sig i november måned, og betød at teamet signede ham i den kommende sæson i Benelux Opel-Lotus serien.

1990 - Karting
Den unge Jos fortsatte sin hærgen på den internationale kartingscene. Dog blev det ikke til nogen internationale titler i 1990, men han nåede trods dette at deltage i flere løb. Bedste resultat var en 3. plads i Valence Kart Grand Prix.

1989 - Karting
Dette blev året, hvor Jos Verstappen for alvor slog igennem i sin kart. Han blev europæisk Formula K mester, og vandt derudover også International Kart Series mesterskabet. Det står nu klart, at drengen fra Montfort er en kommende racingstjerne.

1988 - Karting
Jos begyndte at køre kart i en alder af 6 år, og da han var blevet 12 år havde han vundet det hollandske junior mesterskab for første gang. I 1986 genvandt han det hollandske junior mesterskab, og har derudover vundet et hav af lokale og regionale mesterskaber. Drengen havde kun et mål – Formel 1.